asap lod sig ikke mærke af, at det var hans majordebutkamp.

asap vil gerne slå Tauson i en Bo3

Majordebutanten asap havde sigtekornet skruet rigtig på, da THUNDER dOWNUNDER slog MIBR.

Dust2.dk i Köln.

THUNDER dOWNUNDER overraskede mod MIBR i deres åbningskamp ved majoren i Köln, og det var ikke mindst takket være de to debutanter asap og TjP.

Vi fangede asap efter kampen og spurgte om, hvordan det er at spille sin første majorkamp nogensinde.

Det føltes rigtig godt. Jeg tror, jeg har set Majors, siden jeg var omkring 10 eller 11 år gammel. Så det var virkelig spændende at spille min første kamp. Men som hold tænkte vi ikke alt for meget over, at det er en major, fordi det også er vores første europæiske turnering. Så vi var bare fokuserede på at spille god CS mod gode hold, egentlig.

Det betyder dog ikke, at der ikke var nerver på, fortæller asap.

Jeg var helt sikkert nervøs lige inden kampen. I morges var jeg personligt meget nervøs, men jeg tror ikke holdet generelt var særlig nervøst, og du ved, når vi spiller så godt som et hold med vores erfarne spillere, så gør det det nemmere at være nervøs. Altså, det gør det nemmere at præstere under pres i et godt system.

Dig og TjP, I er holdets to majordebutanter, men I førte også an på scoreboardet. Fik I hjælp fra de andre gutter? Satte de jer op til at komme godt fra start individuelt?

Ja, jeg tror 100%, at vores mere erfarne spillere ligesom tager det grove slæb med systemet, og det der kræves for at spille god hold-CS.

Så mig og TjP skulle bare skyde igennem mod dem. Vi havde gode calls, gode strats, god kommunikation fra alle, og det gør det bare nemmere for mig og TJ. Og jeg tror, at når som helst aliStair får chancen som leder for at sætte mig og TJ op, så gør han det 100%.

Hvad er jeres forventninger til den her major?

Jeg tror, at før vi vandt den her kamp, der forventede vi nok lige akkurat at glide videre til næste stadie, måske. Det var ret optimistisk. Men jeg tænker, at nu kan vi gå 3-0. Fuck det.

Hvem vil du helst slå i det her stadie?

GamerLegion. Jeg har virkelig stor respekt for det hold-CS, de spiller, og jeg har set, du ved, en del af deres demoer og den slags. Så hvis vi kunne få en sejr over dem i en bedst-af-tre, ville det være helt fantastisk.

Først skal asap og THUNDER dOWNUNDER dog forbi B8 i endnu en Bo1, før de har chancen for potentielt at møde GamerLegion i kampen om at gå 3-0.

B8
13 - 11
THUNDER dOWNUNDER
Alle maps
B8 K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dmytro 'esenthial' Tsvir 21 - 16 +5 77.3 75.0% 1.45
Andrii 'npl' Kukharskyi 19 - 17 +2 86.7 66.7% 1.12
Alexey 'alex666' Yarmoshchuk 13 - 14 -1 63.6 79.2% 1.01
Danylo 's1zzi' Vinnyk 14 - 13 +1 63.2 83.3% 0.91
Artem 'kensizor' Kapran 16 - 19 -3 75.4 66.7% 0.90
THUNDER dOWNUNDER K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Australien Christopher 'dexter' Nong 22 - 17 +5 89.1 83.3% 1.26
Australien Alistair 'aliStair' Johnston 18 - 18 +0 86.9 70.8% 1.13
Australien Tyson 'asap' Paterson 12 - 17 -5 77.4 79.2% 0.97
Australien Jay 'Liazz' Tregillgas 17 - 16 +1 60.3 70.8% 0.97
Australien Tynan 'TjP' Purtell 10 - 16 -6 49.2 79.2% 0.85
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.