Konkursen kan få konsekvenser for Legendary Gaming Group, hvor kilder tæt på organisationen frygter samme skæbne.

Adm. direktør: Har aldrig stået i sådan en situation før

New Breed Agency ApS har indledt konkursbehandling, hvorfor Parken Challenger Championship ophører med øjeblikkelig virkning.

Den administrerende direktør, Atle Sebastian Stehouwer‑Broglia, fortæller til Dust2.dk, at de gennem de seneste måneder har gjort alt, hvad de kunne for at finde en løsning og undgå konkursen.

Jeg deler smerten med alle, der har været involveret, og er ked af, at det er her, vi er endt. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig.

Parken Challenger Championship, som blev afholdt på Crowne Plaza Hotel på Amager, lukker og slukker som følge af konkursbegæringen, og de planlagte fremtidige events bliver ikke afholdt.

Uafklarede økonomiske forhold

Kilder involveret i PCC har oplyst til Dust2.dk, at der ikke er blevet udbetalt præmiepenge til spillere, eller løn til freelancere siden april.

Direktøren oplyste, at han af juridiske årsager ikke kan kommentere på centrale økonomiske forhold, mens konkursbehandlingen står på. Det har derfor ikke været muligt at få svar på disse spørgsmål.

Dust2.dk følger sagen videre.

Hvordan stiller det Legendary Gaming Group?

Atle Stehouwer er også direktør for Legendary Gaming Group, og kilder tæt på organisationen forventer, at LGG - ligesom New Breed Agency ApS - går konkurs inden for få dage.

LGG står blandt andet bag det danske Counter‑Strike 2‑hold Tricked. Sker det, vil spillere og træner stå frit til at gå. Holdet består af IceBerg, salazar, NickyB, leakz, Boye og Rejin.

Atle Stehouwer har ikke ønsket at kommentere på forelæggelsen af rygterne.

#1(Med 0 svar)
1. juni 2026 kl. 16:20
Gadebarnet
Sikke en skam for Tricked-gutterne. Det var faktisk også min første tanke, da jeg læste nyheden, at det her ville gå ud over Tricked. Jeg er ærligt ret overrasket for jeg havde indtrykket af, at der var styr på tingene, men der tog jeg tydeligvis fejl. #JUSTICEFORICEBERG
#2(Med 1 svar)
1. juni 2026 kl. 16:40
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Synd at det ender sådan. Gode ideer, svære vilkår og så manglede det økonomiske grundlag nok.
#3(Med 0 svar)
1. juni 2026 kl. 16:49
Gadebarnet
Det er også det, der overrasker mig. Udefra lignede det ellers et projekt med et stærkt bagland fra start, både investorer og folk med mange år i gamet. Især PCC-initiativet fik det til at virke som et projekt i fremgang. Derfor er det ekstra ærgerligt, at vi nu står med færre LAN-events i Danmark og et hold mindre på scenen. Bliver spændende at se, om nogle af Tricked-spillerne bliver samlet op af Ecstatic.
#4(Med 0 svar)
1. juni 2026 kl. 16:57
Tjange
#JUSTICEFORICEBERG
#5(Med 2 svar)
1. juni 2026 kl. 17:46
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Er da vidst ikke første gang Atle kører noget, som ikke lever op til forventningerne?

tv2ostjylland.dk/aarhus/stort-underskud-i-snow-par..
#6(Med 1 svar)
1. juni 2026 kl. 18:07
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
der var vist også med alle de opslag der har været på twitter store problemer i Singularity - men det vel altid nemt at kør noget på andre penge, og når der ikke er flere, så smutter man bare. det virker sku vildt.

Mener også de havde været ude og sige de havde solgt PCC godt på nogle tal, men de tal er måske ikke blevet til noget, og partner er hoppet fra. men det var næsten også for godt til at være sandt, med de store arm bevægelser.
#7(Med 0 svar)
1. juni 2026 kl. 18:56
Unifite
Nogle mennesker har bare lettere ved at afvikle virksomheder fremfor at udvikle dem.
#8(Med 0 svar)
1. juni 2026 kl. 20:18
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nogle folk forbliver rige på at skide højt og helligt på andres indtjening. Desværre ser man dette så tit og man ved jo reelt godt hvem man skal holde sig fra. Et firma, hvor man indsatte en dukke som direktør 1. Maj, for derefter at erklære sig konkurs en måned senere 🤫 og baglandet kunne snildt betale deres udståede ud, men de er skide ligeglade.
Skønt land vi lever i for lykkeriddere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.