
Majoroptakt: Vetoens Sorteper
På tirsdag går majoren i gang.
Det bliver som altid hæsblæsende, når de første 16 Bo1-kampe skal spilles på majorens første spilledag. Hvert hold får lov til at banne tre maps i vetoen, og derfor er det stort set aldrig nogen overraskelse, hvilket map holdene ender på.
Straks mere tricky bliver det, når der skal spilles bedst af 3, og der lige pludselig er tre maps i spil. Her bliver de forskellige holds mappuljer strakt og trukket i for at tvinge enhver mulig fordel i kampen frem, allerede inden spillerne er på serveren.
Og her kan særligt et map ende som majorens Sorteper i vetoen.
Anubis er med længder det mindst spillede map ved store events i 2026. Mange hold spiller slet ikke Anubis, og selv spillere der gør, som danske sirah, ønsker mappet ud af puljen.
Men det er faktisk ikke de hold, der slet ikke spiller Anubis, der er spændende her. Det er nærmere det faktum, at der er mange hold, der næsten ikke spiller Anubis, men som dog stadigvæk bevæger sig ud på mappet.
Her kan der opstå stirrekonkurrencer i vetoen, hvis sådan to hold mødes, og taberen bliver den, der blinker først og banner Anubis. Det bliver værd at holde øje med, når majoren går i gang.
Herunder har vi inddelt de 32 hold i majoren i tre kategorier:
-
Hold der har spillet Anubis mere end fire gange i løbet af de sidste tre måneder, så har vi grupperet dem som hold, der gerne spiller Anubis. Disse hold vinder typisk mere end de taber på Anubis.
-
Hold der har spillet Anubis en til fire gange i løbet af de sidste tre måneder.
-
Hold der slet ikke har spillet Anubis i løbet af de sidste tre måneder.
Hold der gerne spiller Anubis
•
BIG 4-3
•
M80 4-3
•
BetBoom 7-1
•
Aurora 3-3
•
THUNDER dOWNUNDER 11-3
•
FlyQuest 7-1
•
MIBR 4-1
•
Sharks 4-1
•
paiN 4-1
•
Monte 5-1
•
NAVI 5-3
•
G2 2-4
Hold der helst ikke spiller Anubis
•
NRG 0-2
•
Liquid 1-1
•
Gaimin Gladiators 0-1
•
TYLOO 1-1
•
Lynn Vision 2-1
•
Spirit 2-2
•
PARIVISION 1-1
•
FUT 2-1
•
Vitality 2-2
•
GamerLegion 0-3
•
Falcons 1-0
•
9z 1-1 (Ofte første ban)
•
Legacy 1-1 (Ofte første ban)
•
B8 0-2 (Ofte første ban)
Hold der ikke spiller Anubis
•
HEROIC
•
SINNERS
•
MOUZ
•
FURIA
•
The MongolZ
•
Astralis
Og hvad kan man udlede af sådan en fordeling af holds mappræferencer?
For det første kan man sige, at de hold, der er rigtig gode på Anubis, ikke får meget ud af deres færdigheder på mappet. BetBoom, THUNDER dOWNUNDER og FlyQuest elsker at spille Anubis og vælger det også gerne som "map pick", hvis de kan komme til det. Problemet for dem er bare, at de nok ikke kommer til at få muligheden for at vælge mappet særlig ofte, når så mange hold enten har Anubis som permaban, eller som banner det som første map, når de møder en modsander, der er stærk på mappet.
Samtidig er de hold, der har Anubis som permaban heller ikke særlig stærkt stillet. Det er meget få hold, det gør ondt på, at banne Anubis, og de fleste hold vil faktisk være glade for, at deres modstandere "spilder" et af deres bans på Anubis.
Til sidst står alle de hold midt i mellem, og her vil der nok være en del, der kommer til at spille deres kort "sikkert" i vetoen. De vil ikke risikere at kunne komme ud på Anubis, hvis de kan undgå det, men til gengæld opnår de heller ikke nogen fordel i vetospillet.
Men er man IGL eller coach og har is i maven, så kan man lade Anubis gå sent i vetoen og enten ligne et geni eller falde på måsen, når modstanderen må melde pas eller kalde ens bluff.
Anubis placering i mappuljen blev også diskuteret i den seneste udgave af HLTV Confirmed, og her kom værten Professeur med den betragtning, at der i virkeligheden bare er mange hold, der i øjeblikket kun er kampdygtige på fire maps, og som derfor i realiteten arbejder med kompromiteret mappulje. Det er en af forklaringerne på, at vi har set så lidt til Anubis, fordi mange hold er bange for at komme ud af deres komfortzone og lege med vetoen.



























