n1Xen og resten af EAC blev henvist til en delt 3.-4.-plads ved XP Game Fest 2026 Finals.

EAC og mithRs tropper skuffer i Kosovo

Det blev hverken danske EAC eller mithRs JiJieHao-tropper, der løftede trofæet ved XP Game Fest Finals i Pristina.

Lørdag den 23. maj blev LAN-slutspillet i dette års udgave af XP Game Fest skudt i gang. Turneringen, som blev spillet i Kosovos hovedstad, Pristina, sluttede søndag den 24. maj.

I alt otte hold havde taget turen til Kosovo, heriblandt danske EAC, som er det tidligere AaB, samt JiJieHao, der har danske mithR som træner. Det blev dog hverken EAC eller mithRs mandskab, der endte øverst på skamlen ved LAN-turneringen i Pristina.

I stedet var det lidt overraskende det ukendte europæiske hold Atreides, der endte med at løbe med det hele. De slog både EAC og JiJieHao undervejs, ligesom de også nedlagde ENCE.

Under lørdagens kvartfinaler slog EAC britiske The Last Resort, mens JiJieHao besejrede hjemmeholdet FromPR, og de senere vindere fra Atreides sendte ENCE hjem fra Kosovo.

De to semifinaler, som begge blev spillet søndag inden finalen, var EAC mod Atreides og JiJieHao mod ukrainske BASEMENT BOYS. Atreides slog EAC med 2-1 samlet i et opgør, der endte 13-6 til EAC på Overpass, 13-5 til Atreides på Mirage og 13-9 til Atreides på Ancient. I den anden semifinale slog mithRs tropper BASEMENT BOYS med 13-2 på Anubis og 16-12 på Inferno.

Finalen stod dermed mellem Atreides og mithRs JiJieHao. Her vandt Atreides først 13-9 på JiJieHaos mapvalg, Inferno, inden de lukkede og slukkede med en overtidssejr på 19-17 på deres eget map, Mirage.

Den 22-årige EAC-spiller, n1Xen, sluttede turneringen som den bedst ratede spiller med en samlet rating på 1,44 over fem maps. Lige efter danskeren fulgte rumænske smekk fra vinderholdet Atreides, der sluttede som den næstbedst ratede med 1,29 over syv maps. smekks landsmand og holdkammerat, CHANKY, sluttede turneringen med en rating på 1,16.

Atreides
2 - 0
JiJieHao
Alle maps
Atreides K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Cristi 'smekk' Flutur 49 - 39 +10 88.5 77.6% 1.22
Bogdan 'CHANKY' Șerban 47 - 39 +8 97.4 67.2% 1.21
Arbnor 'Dementor' Pacolli 39 - 37 +2 78.1 79.3% 1.14
Filip 'DEPRESHN' Jarkić 36 - 33 +3 58.6 72.4% 1.11
Daniel 'dan1' Gligorov 36 - 33 +3 61.1 75.9% 0.99
JiJieHao K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Hussein 'm1N1' Hijazi 43 - 34 +9 70.9 72.4% 1.18
Aleksandar 'CacaNito' Kjulukoski 38 - 45 -7 72.8 75.9% 0.98
Dionis 'sinnopsyy' Budeci 38 - 48 -10 79.2 65.5% 0.97
Bebu 'Bibu' Aadil 29 - 42 -13 63.7 65.5% 0.89
Osama '0SAMAS' Orabi 32 - 38 -6 59.6 51.7% 0.78

JiJieHao måtte dermed nøjes med en andenplads, mens EAC og vinderne af Parken Challenger Championship Season 7, BASEMENT BOYS, begge blev henvist til en delt 3.-4.-plads.

Plads- og præmiefordeling ved XP Game Fest 2026 Finals:

1. Atreides - 32.100 kr.
2. JiJieHao - 16.050 kr.
3.-4. Danmark EAC - 8.025 kr.
3.-4. BASEMENT BOYS - 8.025 kr.
5.-8. UNiTY
5.-8. ENCE
5.-8. The Last Resort
5.-8. Brasilien FromPR

Samtlige resultater fra gruppespillet i XP Game Fest kan findes her, mens resultaterne fra XP Game Fest 2026 Finals findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.