NAF var afgørende i at sikre Liquid overlevelse ved CS Asia Championships 2026.

Liquid sender franskmænd hjem

Liquid er videre til den anden runde i lowerbracket.

3DMAX er det andet hold ude af CS Asia Championships.

Det franske mandskab slutter sig nemlig til NRG, efter at holdet netop har tabt med 1-2 til Liquid nede i lowerbracket og derfor er ude på en delt sidsteplads.

Holdene skød morgenduellen i gang på Nuke, hvor Liquid fik den bedste start med en 8-4-føring på CT-siden. I anden halvleg gjorde 3DMAX det tæt, men tabte i allersidste runde.

Franskmændene var derfor nødt til at vinde Dust2 for at holde liv i turneringen. Det fik holdet gjort til en realitet, da Maka banede vejen mod en 13-9-sejr.

Det hele skulle afgøres på Inferno, hvor holdene var nærmest helt lige gennem hele mappet. Men i den 24. og sidste runde var det igen Liquid, der trak det længste strå.

Sejren betyder, at Liquid er videre til anden runde i lowerbracket, hvor The MongolZ venter, mens 3DMAX ligesom NRG er ude af turneringen.

3DMAX
1 - 2
Liquid
Alle maps
3DMAX K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Bryan 'Maka' Canda 55 - 42 +13 80.5 74.3% 1.23
Filip 'Graviti' Brankovic 53 - 56 -3 75.7 71.4% 1.02
Lucas 'Lucky' Chastang 38 - 51 -13 74.4 72.9% 0.88
Kévin 'misutaaa' Rabier 43 - 54 -11 66.8 71.4% 0.86
Pierre 'Ex3rcice' Bulinge 37 - 47 -10 59.2 62.9% 0.86
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Canada Keith 'NAF' Markovic 56 - 41 +15 90.3 81.4% 1.34
Kamil 'siuhy' Szkaradek 51 - 47 +4 78.7 74.3% 1.24
Guatemala Mario 'malbsMd' Samayoa 53 - 48 +5 77.6 80.0% 1.18
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 49 - 47 +2 74.8 77.1% 1.12
Roland 'ultimate' Tomkowiak 40 - 44 -4 57.1 64.3% 0.81
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.