
Utilfreds s1mple efter sidsteplads i Atlanta
Med lidt god vilje kunne man godt sige, at der var tre hjemmebanehold med ved IEM Atlanta 2026.
M80, NRG og så Liquid, der nok ligger lige på vippen med en enkelt amerikaner, en canadier og en guatemaler.
Men nu er hjemmebaneholdene skåret ned til to, da NRG med danske br0 blev sendt ud af turneringen på en delt sidsteplads af FaZe.
Den danske rifler gjorde ellers en hæderlig indsats og var bedste spiller for NRG på begge maps, men det var ikke nok til at slå et FaZe-hold, hvor de individuelle kvaliteter fra især frozen og Twistzz var for stor en mundfuld.
Det er måske en ringe trøst i 2026, men NRG kom lige så langt i Atlanta som store navne som s1mple, electroNic og Senzu.
BC.Game tager nemlig den anden sidsteplads i turneringen efter et 0-2-nederlag til B8.
I går viste s1mple storspil på Dust2 mod verdens bedste hold, hvilket fik en tåre frem i nostalgisk anlagte fans, men den varme hånd havde nok været bedre brugt i dag mod B8.
s1mple selv var ikke tilfreds med holdets præstation i turneringen, lod han folk vide på X efter kampen.
Ude af IEM Atlanta. Det er svært at spille, når kampplanen ikke bliver fulgt fra starten. Selvom vi havde 5 træningsdage med dette lineup, så er det uacceptabelt.
Man høster, som man sår.
Tak for støtten til alle.








































