
Majorkvartfinalist bannes midlertidigt af ESIC
Den 22. april blev danske PihLziNh0 fra Team Eclipse kontaktet af jmqa i et forsøg på at aftale matchfixing.
Det blev prompte afvist, og i stedet lagde PihLziNh0 korrespondencen ud til offentlig skue på X.
Nu, fem dage efter, er Esportsintegritetskommisionen (ESIC) kommet på banen og udstedt et midlertidigt ban til jmqa.
Den tidligere spiller og nu streamer bannes fra at have noget at gøre med ESIC-sanktionerede events at gøre, mens en undersøgelse af hans gerninger er undervejs.
Punkterne der undersøges er:
-
Foreslag om eller diskussion af bevidst manipulation af udkom af kampe.
-
Tilskynde en spiller i at matchfixe eller anden korrupt aktivitet.
-
Referere til økonomiske gevinster ved adfærd linket til betting.
-
Udtalelser der antyder kendskab til eller deltagelse i generel integritetsrelateret ureglementeret adfærd.
Anklagerne stemmer overens med PihLziNh0s oplevelse med jmqa, men ESIC refererer ikke specifikt til PihLziNh0 eller hans opslag på X i deres pressemeddelelse, og integritetskommissionen har heller ikke været i kontakt med PihLziNh0, fortæller Eclipses kaptajn til Dust2.dk.
ESIC understreger, at det midlertidige ban og undersøgelse af jmqa ikke er ensbetydende med, at han er skyldig i nogle af anklagerne.
jmqa er bedst kendt for sin tid på holdet Quantum Bellator Fire, hvor han sammen med blandt andre Boombl4 overraskede alle ved at komme i top 8 ved ELEAGUE Major 2018 i Boston.































