
Brasiliansk majorhold henter midlertidig træner for resten af sæsonen
Det brasilianske hold Legacy, der er blandt de 32 deltagere ved sommerens major i Köln, IEM Cologne Major 2026, har igen skiftet træner.
Det offentliggjorde de sent onsdag eftermiddag i et opslag på X.
Her annoncerede de, at deres nu forhenværende træner RiVAS er blevet henvist til bænken, efter et kort ophold som holdets cheftræner, der blot varede i lidt over tre måneder.
I stedet for den 38-årige RiVAS har Legacy hentet RiVAS' landsmand, adrrr, ind i varmen. Den nye Legacy-træner er ligeledes 38 år gammel.
I første omgang slutter adrrr sig dog kun til Legacy på en kort aftale, som løber sæsonen ud. Han får dog sommerens major med, men derefter er det også slut, medmindre de to parter senere bliver enige om at forlænge samarbejdet yderligere.
Legacy består nu af:
-
dumau -
latto -
saadzin -
n1ssim -
arT -
adrrr (Coach)
-- -
lux (Bænket) -
RiVAS (Bænket)
Den nye cheftræner hos Legacy er dog ikke helt ny hos Legacy. Snarere tværtimod er han en bekendt af huset efter at have været en del af organisationen siden september 2023, hvor han har fungeret som holdets assisterende træner og analytiker.
Det er dog et stykke tid siden, adrrr sidst har været cheftræner. Hans seneste cheftræner-tjans daterer sig tilbage fra oktober 2020 til januar 2021, hvor han var træner for Imperial. Det var i øvrigt hans anden tørn som Imperial-træner.














