Spirit spiller IEM Cologne Major 2026 uden hally.

hally misser slutspillet i Köln

Spirit kommer til at fortsætte majoren uden en coach.

Få dage inde i majoren kunne Spirit annoncere, at hverken S0tF1k eller hally ville være med holdet til det andet stadie grundet henholdsvis visum- og helbredsproblemer.

Det blev i første omgang meldt ud, at det var forventet, at hally ville tilslutte sig donk og kompagni senere i turneringen, men det bliver ikke realiteten.

Det har HLTV bekræftet med Spirit.

Den 32-årige coach kommer nemlig ikke til at være med spillerne til majorens slutspil, der bliver skudt i gang på torsdag med de to første af fire kvartfinaler.

Spirit-spillerne kommer dog ikke til at være uden nogen bag dem, da holdet med stor sandsynlighed kommer til fortsat at have maskotten Jab Jabich med sig.

Jab Jabich, som er en frødukke og holdets maskot, endte sågar med at få sin egen HLTV-profil efter stor efterspørgsel blandt fansene.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.