fame skifter til K27 på en lejeaftale.

Skifter ud efter misset major: Henter tidligere majorvinder

K27 var tæt på at nå med til sommerens major i Köln, men missede majoren med det yderste. Nu har de taget konsekvensen og skiftet ud.

Det russiske hold K27 var uhyre tæt på at spille sig til sommerens major, IEM Cologne Major 2026, men de missede lige nøjagtig en af de yderste mandater i den europæiske VRS-region.

Takket være en række gode resultater i slutningen af sidste år og i løbet af årets første måneder var K27 tæt på at komme med til sommerens major i Köln som et af de seks europæiske hold i første stadie.

Kort før major-cutoff måtte de dog se majordrømmen forsvinde ud i det blå, da SINNERS endte med at snuppe den sidste europæiske majorbillet, som K27 ellers var i spil til helt frem til det sidste.

At K27 lige akkurat missede majoren, har nu fået konsekvenser for, hvordan holdets startfemmer skal se ud i fremtiden. Det fik nemlig organisationen bag holdet til at skifte ud på holdet onsdag.

Først annoncerede de onsdag formiddag i et opslag på Telegram, at de havde valgt at fritstille den 21-årige russer relaxxie. Dernæst, senere på dagen - om eftermiddagen - fulgte de den annoncering op med en nyhed om, at de har hentet relaxxies 23-årige landsmand fame ind på en lejeaftale.

Den nye lejesvend hos K27 er altså ikke bare hvem som helst. Han spillede for Virtus.pro i en periode fra maj 2022 til februar i år, hvor han blev bænket. Her var han, i samme periode som holdet gik under navnet Outsiders, med til at vinde majoren i Rio i 2022.

K27 annoncerede tilgangen af fame i et opslag på Telegram. Af opslaget fremgår det, at den tidligere majorvinder er skiftet til K27 fra Virtus.pro, hvor han har siddet bænket de sidste par måneder, på en kortvarig lejeaftale.

K27 består nu af:

  • xeedo

  • kashl1d

  • qw1nk1

  • X5G7V

  • fame (Udlejet fra Virtus.pro)

  • balblna (Coach)

Den nu tidligere K27-spiller, relaxxie, nåede at være en del af holdet i næsten to år. Han kom til holdet sammen med kashl1d og xeedo - hvor førstnævnte ligesom relaxxie kom til fra Vaseline Worms - og var dermed en af de længstsiddende spillere på holdet.

Det er i øvrigt blot tredje gang i K27s historie, at de skifter ud, og den første udskiftning på holdets startfemmer siden februar sidste år, hvor de erstattede Aliot med X5G7V. Den første udskiftning, holdet foretog sig, var i oktober 2024, hvor de erstattede Twizell med qw1nk1.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.