
Ældre spillere udviser oftere toxic adfærd - topper ved 28-årsalderen
Hos matchmaking-platformen FACEIT har de analyseret hele 155.680 udelukkelser - eller bans - som er givet for giftig og usportslig opførsel, også kaldet toxic adfærd, over de seneste 12 måneder.
Resultatet af FACEITs undersøgelse ligger nu klar, og platformen offentliggjorde det i et opslag på X torsdag aften den 16. april.
I undersøgelsen har FACEIT opdelt de 155.680 bans efter alder og sammenlignet dem pr. 1.000 spillere i hver aldersgruppe. Og resultatet er tydeligt.
Ifølge undersøgelsen er der større sandsynlighed for, at ældre spillere opfører sig giftigt og usportsligt - altså udviser såkaldt toxic adfærd - og denne kedelige tendens topper ved 28-årsalderen.
Det er især i aldersgruppen 27-33 år, at flest udviser denne adfærd, ifølge FACEITs analyse.
Resultatet af FACEITs undersøgelse, hvor de har analyseret mere end 150.000 bans for toxic adfærd, kan ses herunder.





















