enkay J forlader ENCE og søger nye udfordringer.

ENCE vinker farvel til tysk træner

Efter ENCE bænkede hele holdet, har de nu også afskediget den første - træneren enkay J, som ikke længere er en del af organisationen.

Den 11. marts annoncerede ENCE bænkningen af hele deres nu tidligere Counter-Strike-hold, inklusive holdets træner, tyske enkay J.

ENCE bænkede hele deres CS-hold med begrundelsen, at de ville tilbage til deres rødder i finsk Counter-Strike. Et skridt, de delvist allerede har taget, da de den 1. april forfremmede hele akademiholdet - med fire finske spillere - til midlertidigt at være deres førstehold.

Fra det nu forhenværende ENCE-hold sidder alle spillere stadig på bænken, og det samme gjorde sig også gældende for holdets træner, enkay J - i hvert fald indtil han blev fristillet, og ENCE sagde farvel og tak til ham torsdag den 16. april om formiddagen.

Den 36-årige tyske træner stod i spidsen for ENCE i halvandet år, fra september 2024 til marts i år. Tidligere i karrieren har han blandt andet også trænet ALTERNATE aTTaX, Sprout, BIG og Entropiq.

I ENCEs opslag på X, hvor de siger farvel og tak til tyskeren, skriver organisationen, at den tyske træner har rettet blikket mod nye udfordringer.

Hos det nye, men midlertidige førstehold hos ENCE - det tidligere ENCE Academy - har de allerede en træner i form af den 28-årige brite Whitey.

ENCE består af:

  • teme

  • millert

  • Cliqq

  • HENU

  • Schwarz

  • Whitey (Coach)
    --

  • podi (Bænket)

  • sdy (Bænket)

  • Neityu (Bænket)

  • F1KU (Bænket)

  • kRaSnaL (Bænket)

Tyske enkay J er dog ikke den eneste tidligere ENCE-ansatte, som søger nye udfordringer. Det samme gælder også holdets tidligere administrerende direktør, finske Willkey, som onsdag offentliggjorde i et opslag på X, at han også er på udkig efter et nyt job.

Willkey har været general manager - eller administrerende direktør - hos ENCE siden september 2019. Han har altså været med til at præge organisationen og holdet i seks og et halvt år.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.