
ENCE giver akademiholdet en midlertidig forfremmelse
For lidt over tre uger siden meddelte den finske organisation ENCE, at de havde valgt at bænke hele deres nu tidligere Counter-Strike-hold.
I samme åndedrag kunne ENCE melde ud, at de havde planer om i fremtiden at vende tilbage til deres finske rødder, og at de fremover ønsker et CS-hold med en finsk kerne og fokus på finske talenter.
Onsdag den 1. april - præcis tre uger efter ENCE havde offentliggjort den store nyhed - kom organisationen så med en opfølgende udmelding på X og på deres hjemmeside, hvor det lød, at deres akademihold, ENCE Academy, er blevet forfremmet og skal fungere som holdets midlertidige førstehold.
Samtidig kunne de også offentliggøre, at den 23-årige finne HENU, der i løbet af det seneste halvandet års tid har tørnet ud for JANO og INFURITY, er blevet hentet ind som erstatning for sin 18-årige landsmand Matz.
Matz nåede blot at være en del af ENCE Academy i halvanden måneds tid. Han kom til holdet den 11. februar. Hans fem år ældre afløser, HENU, tager sin anden tørn hos ENCE Academy, som han tørnede ud for i to år fra sommeren 2022 til sommeren 2024.
ENCE - kendt som ENCE Academy - består nu af:
-
teme -
millert -
Cliqq -
HENU -
Schwarz -
Whitey (Coach)
-- -
Matz (Bænket)
Eftersom holdkortet i ESL Challenger League Season 51 Europe Cup 3 er låst, spiller holdet dog stadig med Matz i netop den turnering.






















