blameF og BIG er klar til slutspillet ved HLC Belgrade PRO 2026.

blameF holder liv i majorhåbet med gruppesejr i Beograd

Gruppe C og D ved HLC Beograd PRO blev afgjort lørdag, og blameFs BIG holdt liv i majordrømmen, da de spillede sig videre til slutspillet.

Fredag blev HLC Beograd PRO 2026 skudt i gang, og både gruppe A og B blev afviklet og afgjort i løbet af dagen, hvor FaZe og illwill vandt hver deres gruppe og gik videre til slutspillet.

Lørdag var det de to sidste grupper, gruppe C og D, der skulle afvikles. Dagen startede med gruppe D, hvor vinderne af den lukkede europæiske kvalifikation til PGL Astana 2026, magic, tog gruppesejren foran russiske CYBERSHOKE.

Til sidst var der kun gruppe C tilbage, bestående af tyske BIG - med danske blameF i startfemmeren - samt polske Betclic og russiske Luminous. Som forventet blev gruppen afgjort mellem BIG og Betclic, hvor blameF og co. trak det længste strå.

BIG deltager, ligesom FaZe, ved turneringen i Beograd i et forsøg på at spille sig videre til majoren, så hver sejr tæller for blameF og resten af BIG-holdet. Efter at have slået Luminous med 2-0 samlet sikrede de gruppesejren med en samlet 2-1-sejr over Betclic.

Kampen mod Luminous vandt BIG i overbevisende stil med 13-0 og 13-1 på henholdsvis Ancient og Mirage, mens mødet med Betclic endte 13-3, 6-13 og 13-8 i BIGs favør.

Dermed sikrede BIG sig ikke alene en plads i søndagens semifinaler, men også gruppesejren. Mens BIG og Betclic gik videre fra gruppe C, fulgte serbiske Drama FaZe videre fra gruppe A, ex-Zero Tenacity blev toer efter illwill i gruppe B, og CYBERSHOKE fulgte som nævnt magic videre fra gruppe D.

BIG
2 - 1
Betclic
Alle maps
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jon 'JDC' de Castro 52 - 35 +17 91.8 82.1% 1.41
Gleb 'gr1ks' Gazin 50 - 25 +25 82.1 78.6% 1.37
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 38 - 30 +8 78.7 82.1% 1.17
Johannes 'tabseN' Wodarz 31 - 37 -6 59.4 66.1% 0.90
Josef 'faveN' Baumann 29 - 42 -13 68.6 78.6% 0.88
Betclic K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Olek 'hades' Miskiewicz 37 - 38 -1 74.9 62.5% 1.05
Patryk 'Demho' Tomaszewski 36 - 39 -3 72.8 73.2% 0.99
Wojciech 'Prism' Zięba 44 - 43 +1 82.7 67.9% 0.98
Adrian 'Dr3nquu' Wrześniewski 27 - 43 -16 62.9 66.1% 0.81
Bartosz 'eskyy' Tomaszewski 24 - 39 -15 45.2 66.1% 0.74

Søndag er afsat til slutspillet, som afvikles hele dagen, startende klokken 10:00 med de første to kvartfinaler. Herefter, fra klokken 13:00, følger de to sidste kvartfinaler.

Fra omkring klokken 17:00 spilles turneringens to semifinaler, og hvis alt går efter planen, sættes finalen og kampen om tredjepladsen i gang omkring klokken 21:00.

Her er kvartfinalerne ved HLC Beograd PRO 2026:

FaZe
2 - 0
CYBERSHOKE
Alle maps
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
David 'frozen' Čerňanský 30 - 24 +6 71.2 71.4% 1.29
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 34 - 28 +6 88.2 73.8% 1.28
Helvijs 'broky' Saukants 33 - 26 +7 79.0 71.4% 1.21
Jakub 'jcobbb' Pietruszewski 32 - 25 +7 91.0 76.2% 1.14
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 25 - 29 -4 59.3 66.7% 0.91
CYBERSHOKE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ilya 'FenomeN' Kolodko 33 - 28 +5 86.9 73.8% 1.36
David 'bl1x1' Stepanyants 36 - 32 +4 86.6 73.8% 1.14
Daniil 'alpha' Demin 24 - 29 -5 62.4 64.3% 0.86
Aleksandr 'glowiing' Matsievich 20 - 34 -14 61.8 66.7% 0.79
Roman 'Mokuj1n' Petrushenko 19 - 32 -13 57.7 64.3% 0.68
magic
2 - 0
Drama
Alle maps
magic K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Svyatoslav 'MaSvAl' Masko 34 - 14 +20 98.8 90.9% 2.08
Andrey 'AW' Anisimov 25 - 16 +9 89.6 93.9% 1.67
Vitaliy 'sFade8' Marushka 26 - 18 +8 96.7 87.9% 1.46
Nikita 'tenzy' Kochenyuk 22 - 20 +2 65.0 78.8% 1.05
Abdurakhim 'mo0N' Issa 24 - 18 +6 66.4 78.8% 1.04
Drama K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mladjan 'nopzy' Mamojka 22 - 26 -4 73.0 60.6% 0.96
Miro 'miwo' Marjanovic 22 - 23 -1 73.6 66.7% 0.91
Ivan 'choiv7' Zivkovic 17 - 27 -10 65.5 66.7% 0.63
Dušan 'd0jca' Dojčinović 14 - 29 -15 48.6 54.5% 0.61
Andrija 'andr1x' Ljubić 11 - 26 -15 49.9 54.5% 0.47
illwill
2 - 0
Betclic
Alle maps
illwill K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Vladan 'VLDN' Radević 44 - 27 +17 78.8 82.7% 1.42
Paweł 'dycha' Dycha 44 - 34 +10 89.9 73.1% 1.30
Cristian '7Kick' Dragos Radut 35 - 32 +3 66.6 73.1% 1.21
Pavle 'Maden' Bošković 36 - 37 -1 79.0 78.8% 1.16
Ali 'hAdji' Haïnouss 20 - 35 -15 57.9 63.5% 0.61
Betclic K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Wojciech 'Prism' Zięba 39 - 37 +2 81.3 69.2% 1.18
Olek 'hades' Miskiewicz 41 - 35 +6 68.7 75.0% 1.02
Adrian 'Dr3nquu' Wrześniewski 31 - 34 -3 65.0 67.3% 0.98
Bartosz 'eskyy' Tomaszewski 33 - 40 -7 75.5 75.0% 0.91
Patryk 'Demho' Tomaszewski 21 - 35 -14 59.6 61.5% 0.74
BIG
2 - 1
ex-Zero Tenacity
Alle maps
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 51 - 38 +13 84.4 77.4% 1.36
Johannes 'tabseN' Wodarz 41 - 42 -1 82.4 75.8% 1.09
Jon 'JDC' de Castro 46 - 42 +4 72.1 64.5% 1.08
Gleb 'gr1ks' Gazin 45 - 39 +6 75.8 71.0% 1.06
Josef 'faveN' Baumann 39 - 42 -3 73.4 72.6% 1.03
ex-Zero Tenacity K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Vladan 'Kind0' Mandic 48 - 42 +6 90.2 69.4% 1.16
Adin 'brutmonster' Husić 45 - 44 +1 73.7 77.4% 1.07
Andrej 'Cjoffo' Šarac 39 - 40 -1 62.5 66.1% 0.93
Luka 'emi' Vuković 35 - 49 -14 65.8 61.3% 0.87
Filip 'aVN' Belojica 36 - 48 -12 63.5 62.9% 0.77

karrigan og blameF kan ikke støde på hinanden før en eventuel finale eller bronzekamp, da de er havnet i hver sin ende af bracket. Hvis karrigan og FaZe slår CYBERSHOKE, skal de op imod illwill eller Betclic i semifinalen, mens BIG møder magic eller Drama, hvis de slår ex-Zero Tenacity.

For FaZe og BIG betyder det dog ikke så meget, hvem de møder, for uanset modstanderen er missionen klar for både karrigan og blameFs mandskab.

Hvis FaZe skal med til sommerens major i Köln, skal de vinde turneringen i Beograd, mens BIG kan nøjes med en top 3-placering. Der findes altså et scenarie, hvor både karrigan og blameF kan komme med til majoren, og det er, hvis de begge ender i finalen, og FaZe vinder det hele.

Følg med her:

FaZe mod CYBERSHOKE og illwill mod Betclic kan følges direkte på streamen herunder, mens BIG mod ex-Zero Tenacity kan ses her.

#1(Med 12 svar)
5. april 2026 kl. 00:30
AwF
Jeg fatter stadig ikke hvorfor vi ikke har et nice dansk hold bygget omkring blamef.
#2(Med 4 svar)
5. april 2026 kl. 00:50
Unifite
1. Der er kun 1 hold i DK der kan betale i nærheden af hvad han vil have for at spille CS.
2. Det hold har han spillet på, og det var ikke imponerende.

Så det er ret simpelt. Tror han passer perfekt til et hold som BIG der er villige til at arbejde for det, og er super sultne og dermed lever fint med den spillestil han har.
#5(Med 3 svar)
5. april 2026 kl. 13:44
AwF
Det jeg hører er “Danske spillere er for forkælede og magter ikke arbejde for det længere”.
#8(Med 2 svar)
6. april 2026 kl. 00:05
Unifite
Nej egentlig ikke, der findes masser af spillere der vil det og smider timerne i det. Men jeg tror ikke man helt er klar over hvor svært/hårdt det er at spille sammen med en der spiller som Blame. Han er uden sammenligning den største baiter blandt de større hold. Ropz havde også en tendens til det på Faze.

Så det du skal høre er:
Astralis er de eneste der har penge til BlameF´s krav, men jeg tror ikke engang de længere bruger de penge på lønninger.
Men BIG har haft så lang en tørke at de har taget en begrundet chance med netop Blame, og det har jo så betalt sig nu ved at komme til majoren og understøtte økonomien de brugte på at få ham.

Men der er en grund til at Blame var "fanget" så længe på Fnatic, og det er fordi de store hold ikke vil/kan bruge det han byder ind med.

Lad os se hvad BIG kan til Majoren. Det kan både blive en 3-2 og videre til Stage 2 - eller en 1-3 og hjem.
#9(Med 1 svar)
6. april 2026 kl. 00:58
AwF
Jeg er lodret uenig med hele din præmis om både Blamefs person og spillestil. Synes faktisk den virker helt hul i hovedet kontra hvad der sker i kampene og man hører fra holdkammerater og trænere.
#10(Med 0 svar)
6. april 2026 kl. 01:48
Unifite
Du må gerne være uenig. Jeg siger jo intet om mandens person? Han arbejder hårdt, grinder og holder sig varm.

Jeg siger bare at man indirekte på diverse interviews tilbage i tiden og voicecomms kunne høre andre pros lave "sjov" med at han baiter og "hvis du ser Blame på mappet så ved du hvor de andre IKKE er". Og der er jo altid en vis "ond" sandhed i langt de fleste jokes.

Men ellers - fortæl mig hvorfor du tror han aldrig er blevet samlet op af et tophold? efter Astralis? Og ved ikke engang om man kan kalde Astralis for et tophold dengang.
Manden er 28 år og har spillet de sidste 2 år hos Fnatic og nu Big. Han har på 8 år været til sammenlagt 3 majors - snart 4. Det ville jo være helt andre tal hvis andre hold havde set en stjerne i ham, men det gør de jo ikke.

Meninger om mandens spillestil står for egen regning hos alle - men fakta er altså at han som 28 årig har vundet én Blast turnering og kun deltaget i 3 majors. Selv som HLTV Nr. 6 i 2020 har ingen hold budt sig til udover Astralis der var panikslagen over at skulle videre fra den gyldne kerne.

Han har jo også selv erkendt at han var yderst passiv som spiller i flere år - selvom han så siden mener han ikke er det helt så meget. I min verden har han alle dage været for dygtig med riflen til at være lurker, og kunne gøre meget mere som entry hvilket også ofte klæder en IGL at være ved at gå forrest på site takes.
#3(Med 6 svar)
5. april 2026 kl. 09:55
bimse
Det er så delusional at tro, at blameF pludselig er blevet en anden spiller. Se hans demoer eller se BIGs kampe, han er den akkurat samme, som han var for Astralis dengang. Hans stats er giga inflated af, hvor hårdt han baiter hans teammates. Han er så stor en poser - og han bukker så tit under, når der er ægte pres på. Derudover er han ægte dårlig, når modstanderne hedder top15, netop hvor Astralis spiller med.
#4(Med 0 svar)
5. april 2026 kl. 13:44
AwF
Mærkeligt at alle hans holdkammerater på BIG er blevet bedre med ham om bord hvis der var et sandkorn sandhed i det her ævl.
#6(Med 1 svar)
5. april 2026 kl. 19:01
Bergizzle
Jealous much?

Han har lige kvallet til Majoren igen. Stor tillykke til ham for det hårde arbejde
#7(Med 0 svar)
5. april 2026 kl. 20:45
bimse
Kvallet til majoren uden at spille mod et eneste hold, der er kvallet til majoren. De spillede sidst mod et af de hold i November, 2025. Det fortæller sgu meget mere om VRS, end det fortæller om, hvad blameF har præsteret for BIG. De sidder jo bare og farmer tier2-3 - og det kan man kvalle til major på nu om dage. Tillykke til dem - det er sgu nice med en lille bag.
#11(Med 2 svar)
6. april 2026 kl. 01:54
Unifite
Jeg er fuldt ud enig, men du kan ikke forklare det for de som ikke kan se.

Tag BIG`s 2026 indtil nu. Der er INGEN Tier 1 hold på resultatlisten udover et udbrændt Faze, som vel nærmere er Tier 2 som det er nu.

De har mødt hold som Johnny Speeds, Ecstatic, Sinners, Betclic osv osv.
Der er Gentle Mates som er nr. 33 på Valve som er eneste reelle modstand.
#12(Med 1 svar)
6. april 2026 kl. 12:36
bimse
Det er bare facts, men det er svært at indse, når hans rating altid er 1.15-1.20+. Manden har gennemskuet, hvordan man får gode stats. Han har selv indrømmet, i sin tid i Heroic, at han spillede for stats, så andre hold kunne samle ham op. Det gennemsyrer hele hans spillestil, det er så tydeligt at se.

Og ja, jeg glæder mig til at se dem til stage 1 til majoren - hvis de kommer videre til stage 2, og rent faktisk møder gode hold (og vinder her), så skal jeg nok æde mine ord. Men det gør de ikke. Som du skrev tidligere, er der en grund til, at BlameF med 1.30 rating spiller for Fnatic og BIG - og ikke NaVi, Mouz eller G2. Han er ikke ham.
#13(Med 0 svar)
6. april 2026 kl. 17:36
Unifite
Enig igen. Der er en præcis årsag til at han ikke hentes af de store hold der er med i Top 20 kontinuerligt, og det er spillestilen der ikke passer ind på hold der vil vinde turneringer. (Som ikke er CCT, Lan i Portugal osv).

Jeg æder også mine ord hvis BIG pludselig er aktuelle i toppen. Stage 1 er en god prøvelse for dem, og for os andre at se hvor de egentlig er henne. Når de kan tabe til OG, Jiejiehao og Sinners i nyere tid så kan de tabe til alle i Stage 1.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.