rain og 100 Thieves overlever den første kamp i lowerbracket-stadiet ved PGL Astana 2026 Europe Closed Qualifier.

100 Thieves overlever første omgang i Astana-kvalifikation

Det russiske hold HOTU må vinke farvel til PGL Astana, da de røg ud til device og sirahs 100 Thieves.

Danskerne i den amerikanske organisation sendte HOTU ud af den lukkede kvalifikation til Astana-turneringen med en 2-1-sejr.

Onsdag eftermiddag skulle de første hold i aktion ved kvalifikationsturneringen, hvor det var tid til elimineringskampene. En af deltagerne i lowerbracket-stadiet var 100 Thieves, som skuffende tabte til magic dagen før.

Det betød, at de skulle møde HOTU, som havde tabt til det urangerede hold ACROBATS. Dermed stod den på en vind-eller-forsvind-kamp mellem HOTU og 100 Thieves.

Kampen startede på Nuke, hvor gla1ves mandskab begyndte på T-siden og tog seks runder med over til sideskiftet. På CT-siden blev det nemmere for tyvknægtene, som lukkede mappet 13-10, inden turen gik til Dust2.

Her lignede det en stensikker sejr for 100 Thieves, som bragte sig foran 9-3 på CT-siden. Russerne kæmpede sig dog tilbage med fire runder i streg efter sidebyttet, inden device og co. igen fandt fodfæste. I sidste ende var det HOTU, der løb med sejren på Dust2.

Kampen skulle derfor afgøres på Mirage. Med en 13-6-sejr er 100 Thieves videre, hvor de enten møder K27 eller Lavked torsdag morgen.

100 Thieves
2 - 1
HOTU
Alle maps
100 Thieves K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Alex 'poiii' Nyholm Sundgren 62 - 37 +25 98.4 78.8% 1.49
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 50 - 38 +12 79.8 81.8% 1.18
Danmark Nicolai 'device' Reedtz 45 - 35 +10 69.0 78.8% 1.10
Håvard 'rain' Nygaard 38 - 45 -7 57.3 77.3% 0.94
André 'Ag1l' Gil 37 - 38 -1 61.2 72.7% 0.92
HOTU K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Suleımen 'dukefissura' Orazaly 39 - 50 -11 79.0 62.1% 1.04
David 'n0rb3r7' Danielyan 39 - 52 -13 80.6 68.2% 1.01
Dmitry 'mizu' Kondratev 41 - 41 +0 62.7 66.7% 0.96
Erkhan 'gokushima' Bagynanov 39 - 45 -6 61.7 62.1% 0.89
Altair 'kAlash' Askarov 31 - 45 -14 47.1 65.2% 0.75
#1(Med 0 svar)
1. april 2026 kl. 16:49
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
At kvalle til et stort event er helt klart den hurtigste, men også sværeste, måde at skyde sig frem i ranglisterne. Ikke uden risici.
#2(Med 0 svar)
1. april 2026 kl. 17:38
SlotsØl
Poii ser godt nok skarp ud
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.