ICY er tilbage hos Virtus.pro, men dog kun som bænkevarmer.

Udlejet spiller vender tilbage til Virtus.pros bænk

ICYs lejeaftale med NOVAQ sluttede den 31. marts, og derefter vender han retur til bænken hos Virtus.pro.

Den kasakhiske AWP'er ICY er tilbage hos Virtus.pro, men dog blot for igen at tage plads på holdets bænk.

Tidligt tirsdag aften offentliggjorde Virtus.pro i et opslag på X, at ICY ikke længere er lejet ud til NOVAQ i hjemlandet. Han slutter sig til Virtus.pro igen fra den 1. april, hvor han tager plads på bænken som udskiftningsspiller.

ICY blev bænket tilbage i oktober sidste år, og den 20-årige kasakher sad på bænken frem til kort inde i det nye år, hvor han i januar blev udlejet til det kasakhiske hold ALLINNERS.

Kasakherens ophold hos ALLINNERS varede dog ikke mere end en måneds tid. Herefter skiftede han i stedet til et andet kasakhisk hold, nemlig NOVAQ, hvor han nåede at være i næsten to måneder.

I sin korte tid hos ALLINNERS opnåede ICY en rating på 1,15, mens han under sit lejeophold hos NOVAQ opnåede en samlet rating på 1,19.

NOVAQ består nu af:

  • neaLaN

  • def1zer

  • Pump

  • tasman

ICY tager plads på Virtus.pros bænk sammen med fame, FL1T og Perfecto, som alle er blevet bænket inden for de sidste par måneder.

I slutningen af februar hentede Virtus.pro mir tilbage på holdet som afløser for Perfecto og som holdets nye IGL. Derudover forfremmede de i midten af marts måned også de to akademispillere AquaRS og F0R3VER.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.