ICY fortsætter karrieren hos NOVAQ.

Bænket Virtus.pro-spiller udlejes igen

Den bænkede Virtus.pro-AWP'er, ICY, fortsætter ikke hos ALLINNERS og udlejes i stedet til NOVAQ.

I oktober sidste år valgte Virtus.pro overraskende at bænke den 20-årige kasakhiske AWP'er, ICY, for i stedet at erstatte ham med den mere uerfarne russer b1st.

ICY skulle dog ikke sidde på bænken hos Virtus.pro i mere end et par måneder, før holdet valgte at leje ham ud. Først blev han sendt på lån til ALLINNERS, et hold fra hans hjemland Kasakhstan, hvor han nåede at være i omkring en måneds tid.

Den 2. februar valgte Virtus.pro dog at opsige ICYs lejekontrakt med ALLINNERS for at hente ham tilbage, men kun for at leje ham ud igen. Denne gang til et andet kasakhisk hold, nemlig NOVAQ.

Lejeaftalen er kommet i stand på ICYs eget ønske, da han gerne ville være en del af et bedre rangeret hold.

For ALLINNERS betyder det samtidig, at de nu kun har tre spillere tilbage. I midten af januar bænkede de nemlig den tidligere Virtus.pro-spiller buster, som blev fritstillet for en uge siden.

Bedre ser det ud hos NOVAQ, som nu er fuldtallige igen. ICY erstatter den blot 16-årige k4zmo, der kun nåede at spille en måneds tid i NOVAQ-trøjen.

NOVAQ består nu af:

  • neaLaN

  • def1zer

  • Pump

  • tasman

  • ICY (På leje fra Virtus.pro)
    --

  • forkyz (Bænket)

Hos ICYs nu tidligere hold, ALLINNERS, er kade0, kumao og noni nu de tre eneste tilbageværende spillere.

#1(Med 3 svar)
3. februar 2026 kl. 11:02
zwank
Gad vide hvornår de drejer nøglen om og fritstiller deres spillere. Det kan umuligt have været en positiv forretning de sidste 3 års tid.
#2(Med 0 svar)
3. februar 2026 kl. 11:48
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
De er ejet af en oligark der har røven fuld af penge, de kommer ikke til at dreje nøglen om lige foreløbigt.
#3(Med 1 svar)
3. februar 2026 kl. 13:32
bimse
Tror mere, du skal spørge om, hvornår de køber en core i top20 :)
#4(Med 0 svar)
3. februar 2026 kl. 13:32
zwank
Det var også mest det jeg mente. De må vel snart smide det her hold på porten, lige samle sig selv eventuelt med en lille pause fra CS, og så komme tilbage med en top 20 kerne i sigte.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.