
AaB millimeter fra ubesejret gruppespil
AaB slutter første dag ved Parken Challenger Championship Season 3 med en imponerende sejr over argentinske BESTIA.
Sejren sender danskerne videre til slutspillet og skaber problemer for BESTIA, der ligger lige på grænsen til en major-plads i den amerikanske VRS-region.
Det samme gælder for 3DMAX, der kæmper for at stige på VRS-ranglisten og sikre sig en billet til Köln. Da begge hold fortsat er med i turneringen, har de mulighed for at skaffe sig yderligere VRS-point, når slutspillet skydes i gang onsdag klokken 10:00.
Her får de tre førnævnte hold selvskab af Falcons Force, der tager sidste slutspilsbillet i Gruppe B.
I den anden ende af gruppespillet er Sashi Academy, der må forlade turneringen uden en sejr på serveren. De fik en skrivebordssejr mod lettiske atputies, som har trukket sig fra turneringen.
Til gengæld havde de turneringens klart yngste spiller i den blot 13-årige AWP'er Bl4zE.
Sashi Academy kom tættest på en sejr i deres anden kamp, hvor de mødte Falcons Forze og fik skrabet 10 runder til sig.
WAZABI og Altekz spiller sig i slutspillet
WAZABI vandt tidligere på dagen overraskende over B8 og skulle herefter møde Altekz' hold AM, men flere overraskelser udeblev, da danskerne måtte se sig slået 7-13 i en kamp, hvor Altekz var bedst skydende.
Det var også tredje sejr i træk for AM, der inden sejren over WAZABI havde gjort kort proces med Z7 og Phantom, som de slog henholdsvis 13-2 og 13-1.
Flere sejre på serveren blev det dog ikke til for Altekz og kompagni, der tabte 7-13 til B8 i deres fjerde kamp, inden de rundede dagen af med en skrivebordssejr over maquinas.
WAZABI kom derimod stærkt tilbage efter nederlaget og sluttede dagen af med en 13-1-sejr over maquinas og en 13-4-sejr over Z7.
Dermed er begge hold videre til slutspillet, der starter onsdag klokken 10:00.
Her får de selvskab af B8 og Phantom, der tog de to sidste slutspilsbilletter.
Stillingen i grupperne
Gruppe A
-
B8 - 4-1 -
AM - 4-1 -
WAZABI - 3-2 -
Phantom - 3-2 -
Z7 - 1-4 -
maquinas - 0-5
Gruppe B
-
BESTIA - 4-1 -
3DMAX - 4-1 -
AaB - 4-1 -
Falcons Force - 2-3 -
Sashi Academy - 1-4 -
atputies - 0-5




























