karrigan har fået en skidt start i BLAST-gruppespillet, som afvikles i København.

karrigan taber til Aurora

FaZe falder til Aurora i åbningskampen ved BLAST Open Rotterdam.

karrigans FaZe-mandskaber taber åbningskampen ved BLAST Open Rotterdam med 1-2 til Aurora.

FaZe tog en snæver 13-11-sejr på deres eget mapvalg, Nuke, inden duellen fortsatte på Inferno. Her løb tyrkerne med en 13-8-sejr trods en ellers velspillende jcobbb, der leverede 24 kills og en 1.77 rating på mappet.

Dust2 bød på en tæt første halvleg, der endte med stillingen 6-6. Herefter blev det Auroras tur på CT-siden, hvor de kom godt fra start og lukkede kampen 13-10. Denne gang var det Twistzz, der toppede scoreboardet for FaZe med en K-D på 25-11, mens resten af holdet haltede bagefter.

karrigans tropper må derfor ned i lower-bracket, hvor de møder taberen mellem FURIA og TYLOO, der dyster inden længe, i hvad der ender med at blive en meget sen kamp. Aurora fortsætter i upper-bracket, hvor de skal op imod vinderen af FURIA-TYLOO-opgøret.

FaZe
18:35
Aurora
Odds

NAVI overmander ukrainere

Tidligere på dagen vandt NAVI deres åbningskamp med en 2-1-sejr mod landsmændene fra B8.

På trods af at B8 vandt begge pistolrunde og endda fik en god start på begge halvlege, så var det altså NAVI, der tog en sikker sejr på seriens første map, Mirage. NAVI lukkede kampen ganske overbevisende med seks sammenhængende runder på T-siden.

B8 svarede igen på NAVIs mapvalg, Ancient, hvor de kom først til matchpoint med stillingen 12-9. Det lykkedes NAVI at sende mappet ud i overtid, men efter to gange overtid, snuppede B8 sejren. Det skyldes særligt B8s 20-årige esenthial, der præsterede en 1.59 rating på Ancient.

På Dust2 gik den dog ikke længere. NAVIs makazze leverede 21 kills og en 2.59 rating i første halvleg på T-siden, inden Aleksibs tropper endeligt tog sejren med 13-7.

B8 vandt i alt fem ud af seks pistolrunder i serien, der dog alligevel blev en klar NAVI-sejr.

NAVI fortsætter dermed i upper-bracket, hvor de fredag møder Falcons, mens B8 kan se frem til et opgør mod NRG i lower-bracket.

Natus Vincere
13:50
B8
Odds

Gruppens sidste åbningskamp mellem FURIA og TYLOO er i skrivende stund rykket frem til klokken 22:50. Det bliver altså en lang nat for de to mandskaber, hvilket FalleN også har kommenteret på i et satirisk opslag på X.

FURIA
22:50
TYLOO
Odds

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
19. marts 2026 kl. 03:56
C1rkus
hahaha, det tweet der. Det er fandme sjovt!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.