Nu spilles der om oprykning til CEPTER 1. Division

Slutspillet fortsætter, og nu skal de første potentielle oprykkere findes.

Den første af to oprykningskampe til CEPTER 1. Division spilles i dag, når TeamEasyOn skal forsøge at forsvare deres plads i 1. division mod Invicta Academy.

Men inden opgøret om en plads i 1. division, går turen på streamen til nedrykningsspillet i 3. division. Her starter dagen med kampen mellem Unsigned Puggers fra 3. division og oprykningsaspiranterne Vilde Bombay fra 4. division. Kampen starter klokken 18:00.

Aftenen på streamen rundes af med opgøret mellem TeamEasyOn og Invicta Academy, der skydes i gang klokken 20:00.

TeamEasyOn spiller for overlevelse i CEPTER 1. Division efter en svær sæson, hvor de blot hentede 18 point. Det var akkurat nok til at undgå direkte nedrykning og rakte til en 8. plads.

Invicta Academy havde derimod en god sæson i 2. division, hvor de sikrede sig andenpladsen med ni point ned til tredjepladsen.

Vinderen af opgøret sikrer sig en plads i CEPTER 1. Division i næste sæson, mens taberen må tage til takke med en sæson i 2. division.

Tirsdag viser Dust2tv følgende kampe:
18:00 - Danmark Unsigned Puggers vs. Danmark Vilde Bombay
20:00 - Danmark TeamEasyOn vs. Danmark Invicta Academy

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.