
leakz snupper sin anden MVP-medalje i POWER Ligaen
Søndag kunne Tricked-spillerne lyde et jubelbrøl, da IceBergs tropper vandt den 31.sæson af POWER Ligaen efter en 2-0-sejr over Sashi i finalen.
I finalen var der aldrig rigtig nogen tvivl om, hvem det bedre hold var, og det var heller ikke det største problem for Dust2.dk at vælge en MVP.
22-årige leakz var den bedste spiller i hele slutspillet, samtidigt med at han havde den højeste K/D som Tricked-spiller igennem grundspillet, hvorfor han for anden gang er kåret til MVP'en.
Tilbage i den 27. sæson vandt han ligeledes den prestigefyldte titel, dengang han sammen med WOPA vandt titlen efter en sejr over Astralis Talent.
Det har været meget det samme. Den helt store ændring er, at det måske er på et højere niveau nu, fortæller leakz om sin MVP-medalje og om at være til LAN:
Det er selvfølgelig meget federe. Bortset fra, hvis man sidder ved siden af hinanden, og man måske kan høre hinanden lidt for meget.
Udover at være spilleren med den bedste rating i hele slutspillet, ligger leakz desuden højt placeret under flere kategorier, heriblandt impact og round swing.
Statistikker fra den 31. sæson af POWER Ligaen:
-
Rating i slutspillet: 1.33
-
Impact rating i slutspillet: 1.39
-
Round swing i slutspillet: +2.81%
-
K/D i grundspillet: 1.21
-
Rating i grundspillet: 1.13








