HooXi og Astralis spiller semifinale ved ESL Pro League Season 23 Finals.

Astralis jagter revanche og finaleplads

Lørdag kan Astralis spille sig i deres første finale siden phzy og ryu kom ind på holdet, når de spiller semifinale ved ESL Pro League Season 23.

Fredag leverede Astralis en vaskeægte overraskelse, da de spillede sig i semifinalen ved slutspillet i ESL Pro League Season 23 med en overbevisende sejr over Spirit.

Lørdag skal HooXi og co. følge op på den flotte præstation, når de spiller semifinale mod tyrkiske Aurora, der fredag slog brasilianske Legacy ud af turneringen. Astralis og Aurora tørner sammen i den sene semifinale klokken 19:00.

Inden Astralis skal op imod Aurora, gælder det dog først turneringens første semifinale, som står mellem NAVI og en anden af turneringens helt store overraskelser, FUT. Den kamp starter klokken 15:45.

Mødet mellem NAVI og FUT har en pudsig sidehistorie, da det er et opgør mellem NAVI og deres tidligere akademihold, NAVI Junior. Det er første gang, de tidligere akademispillere fra NAVI møder NAVI, siden de skiftede til FUT.

Astralis mod Aurora har en lidt anden sidehistorie. Det er de to mandskabers andet indbyrdes opgør i år. De to hold mødte også hinanden for en måneds tid siden ved PGL Cluj-Napoca 2026. Dengang tabte Astralis 7-13 og 11-13, så Astralis har revanche til gode lørdag aften.

Lørdagens semifinaler ved ESL Pro League Season 23 Finals:

Natus Vincere
2 - 1
FUT
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mihai 'iM' Ivan 67 - 37 +30 111.0 80.6% 1.58
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 45 - 37 +8 83.4 77.4% 1.29
Drin 'makazze' Shaqiri 51 - 43 +8 90.7 82.3% 1.27
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 34 - 35 -1 59.6 75.8% 1.01
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 41 - 40 +1 64.6 74.2% 0.97
FUT K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Laurențiu 'lauNX' Țârlea 44 - 48 -4 70.9 69.4% 1.14
Dmytro 'dem0n' Myroshnychenko 42 - 49 -7 72.6 66.1% 0.90
Aulon 'Krabeni' Fazlija 37 - 46 -9 74.2 59.7% 0.89
Nikita 'cmtry' Samolotov 39 - 48 -9 67.4 58.1% 0.80
Džiugas 'dziugss' Steponavičius 27 - 47 -20 52.7 64.5% 0.71
Aurora
2 - 1
Astralis
Alle maps
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 57 - 36 +21 92.9 72.6% 1.48
Özgür 'woxic' Eker 48 - 30 +18 78.1 83.9% 1.30
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 50 - 39 +11 80.7 80.6% 1.12
Engin 'MAJ3R' Küpeli 37 - 34 +3 66.1 74.2% 1.02
Caner 'soulfly' Kesici 32 - 34 -2 63.6 75.8% 0.98
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Victor 'Staehr' Staehr 39 - 37 +2 73.1 72.6% 1.16
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 39 - 47 -8 64.1 64.5% 1.04
Sverige Love 'phzy' Smidebrant 41 - 47 -6 63.5 67.7% 0.90
Gytis 'ryu' Glušauskas 30 - 44 -14 56.0 66.1% 0.72
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 24 - 49 -25 63.3 62.9% 0.70

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
14. marts 2026 kl. 12:05
eyM
Som landet ligger nu er intet umuligt ihvertfald…

Det ville fandme være fedt, hvis de kunne rive en finale. Jeg tænker, spørgsmålet er, hvordan presset er mentalt, når de nu (endelig) er så langt.
#2(Med 1 svar)
14. marts 2026 kl. 12:19
Madsen
Tror sgu at vi ser Astralis løfte et trofæ i morgen🇩🇰
#3(Med 0 svar)
14. marts 2026 kl. 12:21
Gr1bben
Det tror jeg os Madsen! Jeg krydser fingre 🤞
#4(Med 0 svar)
14. marts 2026 kl. 13:00
WonderMoose
Hvis Phzy får det samme at spise inden kampen som han fik i går, er det ez 2-0.
#5(Med 1 svar)
14. marts 2026 kl. 13:01
robert420xD
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Dust2 Major fantasy vinder
Ville være fedt med FUT - Astralis finale 🙌
#8(Med 0 svar)
14. marts 2026 kl. 17:39
SlotsØl
Håber jeg sandelig også. FUT har fået bygget sig en god portion fear factor blandt toppen. De unge knejte skyder hoveder og spiller taktisk klogt.
#6(Med 0 svar)
14. marts 2026 kl. 13:19
Unifite
Kan sagtens se dem slå Aurora, og så er det en BO5 finale der venter i så fald.
Bliver det imod Navi bliver det uden Overpass og Anubis.
Er det Fut de skal imod er det Anubis og Inferno der ryger.

Så det er jo ligefør de skal håbe på at møde Navi, da FUT på Mirage og Dust ikke ligefrem virker indbydende.
#7(Med 0 svar)
14. marts 2026 kl. 14:57
kenneth-
Jeg føler virkelig, at det er en kamp der kan vindes, specielt når man tager Auroras tendens til at choke i playoffs i betragtning.
Staehr kommer til at vise hvorfor han er dk's bedste spiller, jeg kan mærke det.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.