
Optakt: Nu starter LAN-slutspillet i POWER Ligaen - BO1-kampe åbner showet
Hen over weekenden skal LAN-slutspillet i POWER Ligaen Sæson 31 finde sin vinder. Der er både æren, VRS-point og rekordhøje præmiesummer på højkant, når otte hold dyster om titlen.
Det hele starter lørdag formiddag klokken 11:00, hvor de fire åbningskampe - to i hver gruppe - skydes i gang. Alle fire åbningskampe er BO1, som de eneste kampe ved LAN-slutspillet. Resten er BO3.
I gruppe A er det ECSTATIC, der fører an som det bedste hold fra grundspillet med en 3-0-score. De starter ud mod Prestige, som lige akkurat kneb sig videre til slutspillet med en samlet 3-2-score.
Den anden åbningskamp i gruppe A står mellem MASONIC og Sashi, der begge gik videre fra grundspillet med en samlet 3-1-score. Det er første gang, MASONIC og Sashi tørner sammen i denne sæson, mens ECSTATIC og Prestige til gengæld mødte hinanden i grundspillet med en ECSTATIC-sejr til følge.
Gruppe B starter med kampene AaB mod Fortress og Tricked mod struggletony. Ligesom ECSTATIC sluttede AaB grundspillet med en 3-0-score. Tricked gik videre med en samlet 3-1-score, mens struggletony og Fortress lige akkurat kneb sig videre med 3-2 i den samlede stilling.
AaB og Fortress har endnu ikke mødt hinanden i denne sæson. Det har Tricked og struggletony til gengæld. De mødte hinanden i grundspillet i en BO3-kamp, hvor Tricked vandt med 16-13 og 13-6 på henholdsvis Inferno og Overpass.
Her er de indledende LAN-kampe i POWER Ligaen Sæson 31:
Lige så snart de fire første kampe er overstået, gælder det de to gruppefinaler samt de to elimineringskampe. Disse fire kampe starter alle omkring klokken 12:30, hvis de første fire kampe forløber efter planen.
Lørdagen rundes af med de sidste kampe i hver af de to grupper, hvor de to tilbageværende hold i hver gruppe kæmper om andenpladsen og en plads videre til søndagens semifinaler.
Slutspillet i POWER Ligaen Sæson 31
Gruppe A - Bracket (lørdag d. 14. marts):
-
11:00 -
ECSTATIC vs.
Prestige -
11:00 -
MASONIC vs.
Sashi -
12:30 - Gruppefinale
-
12:30 - Elimineringskamp
-
16:00 - Kamp om 2. pladsen
Gruppe B - Bracket (lørdag d. 14. marts):
-
11:00 -
AaB vs.
Fortress -
11:00 -
Tricked vs.
struggletony -
12:30 - Gruppefinale
-
12:30 - Elimineringskamp
-
16:00 - Kamp om 2. pladsen
Slutspil (søndag d. 15. marts):
-
11:30 - Semifinale 1: Nummer #1 (Gruppe A) vs. Nummer #2 (Gruppe B)
-
11:30 - Semifinale 2: Nummer #1 (Gruppe B) vs. Nummer #2 (Gruppe A)
-
15:00 - Finale
-
15:00 - Bronzekamp
Følg med her:
Vi sender naturligvis det hele på Dust2tv, hvor vi starter ud med ECSTATIC mod Prestige.



























