
Spirit vinker farvel til endnu en holdkaptajn
Der sker ting og sager i disse dage hos russisk-serbiske Team Spirit, der har foretaget store ændringer på organisationens fire akademihold.
For lidt over tre uger siden præsenterede de først et helt nyt Spirit Academy-hold, inden de i begyndelsen af denne uge - nærmere bestemt den 9. marts - præsenterede de nye holdkort hos deres tre andre ungdomshold, Spirit Academy Black, White og Green.
I forbindelse med præsentationen af deres nye Spirit Academy-hold den 17. februar bænkede de samtidig den 20-årige russer robo, der havde fungeret som holdets kaptajn siden han kom til i juni 2024.
Det er i øvrigt ikke første gang i løbet af de seneste måneder, at Spirit bænker en af deres kaptajner. I slutningen af 2025 blev førsteholdets kaptajn, chopper, blandt andet også bænket. Han har siden valgt at tage en pause fra Counter-Strike.
For robos vedkommende var det dog ikke længe, han skulle sidde på bænken hos Spirit Academy. Tirsdag aften, den 10. marts, offentliggjorde Spirit nemlig i et opslag på X, at den russiske IGL er blevet fritstillet.
Spirit Academy består af:
-
mazay -
kidofpain -
Kiryasoo -
s1nside -
VILBy -
S0tF1k (Coach)
Dermed skal robo nu, for første gang i karrieren, ud og stå på egne ben uden for organisationen Spirit.
Det har han dog allerede fået smag for, da han på det seneste har spillet med holdet ex-RUBY i stedet for landsmanden Vert. Det er sågar gået så godt, at han og resten af ex-RUBY-holdet fredag strøg helt til tops i CCT Season 3 Europe Series 17.

























