Flash_1 fortsætter som træner hos Spirit Academy Black.

Spirit laver justeringer på flere af deres ungdomshold

Team Spirit har foretaget ændringer på deres tre akademihold: Black, White og Green.

For snart et år siden, tilbage i slutningen af maj sidste år, løftede den russisk-serbiske organisation Team Spirit sløret for en stor ungdomssatsning med hele tre akademihold ud over deres primære akademihold.

Siden da er der sket en del, og flere af spillerne har forladt Spirit. Fra deres primære akademihold er kyousuke rykket videre til Falcons, Mokuj1n er blevet solgt til CYBERSHOKE, og Alkaren og syph0 er udlejet til henholdsvis HEROIC og Nemiga.

Det er heller ikke mere end tre uger siden, at Spirit præsenterede deres nye primære akademihold, som nu består af de to tidligere Spirit Academy Black-spillere mazay og kidofpain, de to tidligere Spirit Academy White-spillere Kiryasoo og s1nside samt holdets nye IGL, VILBy, som ikke har nogen fortid i Spirits akademi.

Eftersom Spirit har forfremmet nogle af deres ungdomsspillere til deres primære akademihold, afskediget nogle fra de andre akademihold og sendt ukrainske s1zzi fra Spirit Academy Black på leje hos B8 i hjemlandet, har organisationen også været nødt til at foretage ændringer på deres tre øvrige akademihold.

De ændringer annoncerede de mandag eftermiddag, hvor de kunne offentliggøre, at Spirit Academy Black, Spirit Academy White og Spirit Academy Green alle har fået et løft.

Den 33-årige russer AKIMOV er træner for Spirit Academy Green. Foto: HLTV.

Nye talenter kommer til

Hos Spirit Academy Black er den unge russer Netrix samt holdets træner Flash_1 de eneste gengangere. Som nævnt er s1zzi udlejet til B8, mens mazay og kidofpain er blevet forfremmet til det primære akademihold. Derudover har man sagt farvel til russerne tohru og kurosse.

De nye på Black-holdet er tresh, flawly, ayri og k0gaSs, hvor sidstnævnte tidligere har spillet for Spirit Academy White.

Mens den nu 17-årige russer k0gaSs er skiftet fra White til Black, og både Kiryasoo og s1nside er blevet forfremmet fra White til det primære akademihold, er ukrainske fernando_mag den eneste genganger på White-holdet, der også har sagt farvel til meterate og kyonaji.

I stedet er fem nye spillere kommet til, heriblandt hviderussiske keniqy fra Spirit Academy Green, så White-holdet nu består af i alt seks spillere.

Det sidste hold, Spirit Academy Green, har tre gengangere i form af ukrainske d3nks samt de to russere flytex og maun, som alle tre er fyldt 16 år siden de som 15-årige blev en del af Spirits akademi.

Den nye Spirit Academy Black-spiller keniqy har forladt Green-holdet sammen med to andre, som modsat keniqy er blevet fritstillet. De er blevet erstattet af to nye spillere, heriblandt den 15-årige hviderusser hyp3else, så Green-holdet nu består af i alt fem spillere.

Spirit Academy Black

Spirit Academy White

Spirit Academy Green

#1(Med 0 svar)
10. marts 2026 kl. 13:31
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Minder mig om denne elskværdige udtalelse fra Spirits scout OverDrive i et interview med HLTV:

"How do your test sessions with newly scouted players go? Do you play duo on FACEIT or make a full party? Do you only observe, or do you also interact?
[...] I can get toxic with them in order to see how they play under pressure. That's the best way to see how a player shows himself. Other than that, there's no use playing FACEIT, everyone is a god there."
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.