Valve svarer igen på retssag

Valve har nu svaret på retssagen fra New Yorks justitsminister.

I sidste måned lagde New Yorks justitsminister, Letitia James, sag an mod Valve. Hun anklagede virksomheden for at tillade og promovere ulovlig gambling i deres spil.

I deres svar tager Valve afstand fra idéen om, at cases bryder New Yorks gamblingregler. De sammenligner i stedet systemet med fysiske samleobjekter som fodboldkort, Pokémon-kort og Labubu-figurer.

Derudover påpeger Valve, at det er spillerens eget valg at åbne cases, og at det ikke er nødvendigt for at spille deres spil.

Spillere behøver ikke at åbne cases for at spille Valve spil. De fleste åbner ikke cases overhovedet og spillet bare spillet - for genstandene i cases er rent kosmetiske og giver ingen fordele til spilleren.

Valve skriver også, at de siden 2023 har været i dialog med justitsministerens kontor, og nævner at de tidligere har informeret justitsministeren om, at Valve ikke samarbejder med gambling-sider.

Du kan læse Valves fulde udtalelse her

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.