Lucky skal være stand-in for JiJieHao ved Roman Imperium Cup VI.

Lucky hjælper mithRs hold i Portugal

Lucky har ikke spillet en kamp på HLTV i hele 2026.

På grund af urolighederne og situationen i Mellemøsten er m1N1 fra Lebanon ikke i stand til at spille Roman Imperium Cup VI med JiJieHao, hvorfor holdet skal bruge en stand-in.

mithRs mandskab kommer i den forbindelse til at få hjælp af hans landsmand Lucky, der ikke har været aktiv på scenen i 2026, efter at han valgte ikke at forlænge med Sashi.

Den portugisiske turnering, der spilles i byen Vila Nova de Gaia, finder sted fra den 12. til 15. marts, hvor flere af deltagerne stadig kæmper om at nå majoren i Köln.

Lucky og JiJieHao er havnet i gruppe med blandt andre 9INE og M80, mens NIP, Liquid, BC.Game og OG er blandt holdene fordelt i de tre andre grupper.

JiJieHao stiller op med:

  • juanflatroo

  • sinnopsyy

  • Bibu

  • 0SAMAS

  • Danmark Lucky (Stand-in)

  • Danmark mithR (Coach)
    --

  • m1N1 (Rejseproblemer)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.