
3DMAX henter deres anden sejr i træk
Det franske mandskab fra 3DMAX fik ellers en skidt start på andet stadie i ESL Pro League Season 23, da de fredag tabte til russiske Spirit.
Siden nederlaget til Spirit har franskmændene dog ikke set sig tilbage. Lørdag leverede de en stor overraskelse, da de slog brasilianske FURIA, og søndag fulgte de op på den præstation med en sejr over FUT.
Mødet mellem 3DMAX og FUT blev skudt i gang søndag eftermiddag. Opgøret startede på franskmændenes map, Dust2, som de vandt sikkert med cifrene 13-5.
Herefter skulle de to hold dyste på FUTs mapvalg, Ancient. Det blev en langt tættere affære end Dust2 forinden, men 3DMAX trak igen det længste strå. Det franske mandskab vandt med 13-11 og sikrede sig dermed også den samlede sejr i serien.
Med sejren er 3DMAX klar til mandagens 2-1-kampe, mens FUT til gengæld må tage del i 1-2-kampene mandag.
Stillingen i ESL Pro League Season 23 Stage 2:
2-0
-
MOUZ -
G2 -
Spirit -
The MongolZ
2-1
-
3DMAX -
Aurora
1-1
-
Astralis -
NAVI -
B8 -
Legacy
1-2
-
FaZe -
FUT -
paiN
0-2
-
HEROIC -
FURIA
0-3 - Ude
-
Monte



























