Twistzz og karrigan fra FaZe lever videre ved ESL Pro League Season 23 Stage 2.

FaZe rejser sig og sender Monte ud

Den danske kaptajn, karrigan, vandt sin første kamp ved andet stadie i ESL Pro League S23, da de mødte Monte.

Med en 2-0-sejr kan FaZe ånde lettet op, samtidig med at de sender deres modstandere ud af turneringen.

Med to nederlag i streg var FaZe presset op mod en mur, da de mødte Monte i kampen om overlevelse i ESL Pro League.

Kampen startede på Dust2, hvor det blev et tæt opgør. Monte var tæt på at tvinge mappet i overtid, men ved stillingen 12-11 i FaZes favør lykkedes det karrigans mandskab at lukke kampen på T-siden med tre TEC-9’ere, en Galil og en AK, endda efter at have været i undertal undervejs i runden. Alligevel trak FaZe det længste strå og sikrede sig første map.

På andet map ventede Overpass, hvor den tætte kamp fortsatte frem til sidebyttet, der kom ved stillingen 6-6. Herefter tog FaZe kontrollen og bragte sig foran 11-7, inden en længere teknisk pause. Monte vandt de næste to runder, men der var ikke meget at stille op, da karrigan selv lukkede kampen med et 1vs2-clutch ved scoren 12-11.

Dermed er FaZe fortsat i spil i turneringen, mens Montes rejse slutter her.

Derudover spillede Aurora sig videre til 2-1-kampene med en 2-0-sejr over paiN.

karrigans clutch

FaZe
2 - 0
Monte
Alle maps
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
David 'frozen' Čerňanský 40 - 29 +11 85.5 77.1% 1.26
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 36 - 32 +4 84.0 77.1% 1.26
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 31 - 35 -4 69.2 70.8% 1.12
Helvijs 'broky' Saukants 30 - 29 +1 67.5 68.8% 0.98
Jakub 'jcobbb' Pietruszewski 24 - 35 -11 56.3 56.2% 0.76
Monte K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Aleks 'Rainwaker' Petrov 33 - 29 +4 74.9 75.0% 1.22
Aurélien 'afro' Drapier 34 - 30 +4 83.6 75.0% 1.10
Storbritannien Jack 'Gizmy' von Spreckelsen 35 - 35 +0 82.1 70.8% 0.96
Aurimas 'Bymas' Pipiras 29 - 33 -4 61.0 70.8% 0.87
Storbritannien Oscar 'AZUWU' Bell 29 - 35 -6 57.5 64.6% 0.77
Faktaboks

Stillingen i ESL Pro League Season 23 Stage 2:

2-0

  • MOUZ

  • G2

  • Spirit

  • The MongolZ

2-1

  • Aurora

1-1

  • Danmark Astralis

  • NAVI

  • FUT

  • 3DMAX

  • B8

  • Brasilien Legacy

1-2

  • Brasilien paiN

  • FaZe

0-2

  • Sverige HEROIC

  • Brasilien FURIA

0-3 - Ude

  • Monte

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.