
Spirit overvinder chokstart mod B8 - Astralis møder brasilianere
Spirit måtte kæmpe hårdt for sejren mod B8 i Stage 2 ved ESL Pro League Season 23. Serien endte 2-1 til Spirit efter en kamp, hvor ukrainerne fra B8 leverede en stærk start, men ikke kunne holde momentum gennem hele opgøret.
Seriens første map blev spillet på Mirage, som var B8’s map pick, og her overraskede de mange ved at dominere både donk og sh1ro. Spirit havde svært ved at finde rytmen, og B8 udnyttede situationen til at tage en klar 13-4-sejr efter en stærk første halvleg.
På Nuke svarede Spirit dog igen. Kampen var mere jævn i første halvleg, hvor holdene gik til pause ved 6-6, men efter russerne kom over på CT-siden, begyndte de at trække fra. Med bedre struktur og flere vundne dueller – især fra donk, der leverede en rating på 1.80 – lukkede Spirit mappet 13-9 og udlignede serien til 1-1.
Det afgørende map blev Anubis, hvor sh1ro for alvor satte sig på kampen. Holdet leverede en stærk CT-side og gik til pause med en solid 10-2-føring, som sh1ro havde stor andel i. Den russiske AWPer var helt ustyrlig for B8 og leverede en rating på 2.80 samt en statistik på 5:1 i åbningsdueller. B8 forsøgte et comeback efter sideskiftet, men Spirit holdt stand og sikrede sejren 13-7.
Med sejren fortsætter Spirit deres jagt på en plads i slutspillet i ESL Pro League, mens B8 må nøjes med at tage erfaring med fra opgøret, hvor de ellers pressede favoritterne i store dele af kampen.
Stillingen inden dag 3:
Stillingen i ESL Pro League Season 23 Stage 2:
2-0
-
MOUZ -
G2 -
Spirit -
The MongolZ
1-1
-
Astralis -
NAVI -
FUT -
3DMAX -
B8 -
Aurora -
paiN -
Legacy
0-2
-
FaZe -
Monte -
HEROIC -
FURIA
Astralis møder Legacy
Søndag skydes dag to i Stage 2 ved ESL Pro League Season 23 i gang, og ligesom fredag og lørdag er der otte kampe på programmet.
Som de foregående dage begynder de første opgør klokken 11:30. Her er det karrigans FaZe, der med kniven for struben møder Monte i en kamp om at holde liv i turneringen. Samtidig åbner Aurora dagen mod paiN, hvor begge hold jagter et vigtigt skridt videre i turneringen.
Efter opgøret mellem FaZe og Monte venter en spændende duel mellem NAVI og B8. En sejr vil give luft i stillingen, mens taberen må forberede sig på en svær 1-2-kamp. På B-streamen mødes FUT og 3DMAX, der begge kommer ind til opgøret med selvtillid efter sejre i lørdagens kampe.
Når NAVI og B8 har spillet færdigt, er det The MongolZ, der indtager serveren. Omkring klokken 16:30 venter en vanskelig opgave mod MOUZ, der blandt andet har danskeren sycrone på cheftrænerposten. Begge hold spiller for at gå videre 3-0 og dermed sikre sig en tidlig billet til slutspillet.
Efter opgøret mellem FUT og 3DMAX er det Astralis’ tur til at forsøge at rejse sig efter nederlaget til MOUZ. Danskerne vandt blot fire af de sidste 30 runder i den kamp og skal derfor levere en markant bedre præstation, når de jagter en vigtig sejr.
Dagen rundes af med et opgør mellem Spirit og G2, hvor vinderen kan sikre sig en 3-0-score og dermed en plads i slutspillet. Samtidig står HEROIC over for FURIA i en kamp, hvor begge hold spiller for overlevelse – taberen må nemlig forlade turneringen.
Her er det fulde overblik over søndagens kampe i andet stadie af ESL Pro League Season 23:
Sendeplan på ESL's A-stream:
-
11:30 -
FaZe vs.
Monte -
14:00 -
NAVI vs.
B8 -
16:30 -
MOUZ vs.
The MongolZ -
19:00 -
Spirit vs.
G2
Sendeplan på ESL's B-stream:
-
11:30 -
paiN vs.
Aurora -
14:00 -
FUT vs.
3DMAX -
16:30 -
Legacy vs.
Astralis -
19:00 -
FURIA vs.
HEROIC
Følg med her:
Udvalgte kampe, inklusive Astralis mod Legacy, kan følges direkte på streamen herunder, mens de resterende kampe vises her.




























