
Desperat major-jagt: Liquid skriver sig op til to turneringer efter EPL-exit
En af de helt store giganter i CS-verdenen, Liquid, har fået en miserabel start på året, hvilket kulminerede torsdag, da de røg ud af første stadie i ESL Pro League Season 23.
Med det tidlige exit hænger Liquids chancer for at kvalificere sig til sommerens major i Köln nu i en tynd tråd. Derfor har holdet, i et desperat forsøg på at indsamle VRS-point, skrevet sig op til yderligere to turneringer inden major-cutoff den 6. april.
Indtil videre i år har holdet kun deltaget i BLAST Bounty 2026 Season 1, hvor de nåede slutspillet, samt ved IEM Kraków 2026 og senest ESL Pro League, hvor de begge gange led tidlige exits.
Liquids næste opgave bliver LAN-turneringen Roman Imperium Cup VI i Portugal fra den 12. til 15. marts. Det er den første af de to turneringer, de har skrevet sig op til efter ESL Pro League-exitet.
Efter Roman Imperium Cup VI deltager de ved BLAST Open Rotterdam 2026, som starter den 18. marts, inden de drager til Bukarest, Rumænien, for at deltage ved DraculaN Season 6 fra den 29. marts til den 2. april.
DraculaN Season 6 er den anden turnering, udover Roman Imperium Cup, som de har skrevet sig op til efter det skuffende exit i ESL Pro League. Udover disse to var de i forvejen tilmeldt den franske LAN-turnering WINAMAX Counter-Strike 2 Trophy, som afvikles fra den 4. til 5. april ved Gamers Assembly 2026.
Herunder følger et overblik over nogle af de mest nævneværdige hold, der indtil videre er tilmeldt Roman Imperium Cup VI og Digital Crusade DraculaN Season 6.
Roman Imperium Cup VI (12.-15. marts):
-
Liquid -
JiJieHao -
NIP -
OG -
9INE -
Alliance -
EYEBALLERS -
Inner Circle -
3DMAX -
BC.Game -
BESTIA -
Gaimin Gladiators -
M80 -
Voca
DraculaN Season 6 (29. marts-2. april):
-
Liquid -
Passion UA -
Sashi -
MOUZ NXT -
FUT -
Monte -
ENCE -
Eternal Fire -
9INE -
Oramond -
Alliance -
Nexus -
fnatic -
BESTIA
Ifølge VRS-eksperten MischiefCS2 på X har Liquid på nuværende tidspunkt 36 procents chance for at kvalificere sig til majoren. Mischief vurderer desuden, at deres præstationer ved BLAST Open Rotterdam vil blive den afgørende faktor.





















