
Liquid elimineres: 3DMAX tager sidste spot videre
Det første stadie i den 23. sæson af ESL Pro League er overstået, efter at franskmændene fra 3DMAX torsdag aften har vundet stadiets sidste kamp over Liquid.
Franskmændene vandt den afgørende 2-2-kamp med 2-0, hvorfor holdet er det ottende og sidste, der har sikret sig en plads videre til turneringens andet stadie.
Liquid havde ellers en oplagt mulighed for at starte opgøret stærkt, da det hele blev skudt i gang på deres map, Nuke. Men det stikmodsatte fandt sted.
NAF og resten af Liquid fik ikke et ben til jorden. Der skulle nemlig gå hele 11 runder, før holdet overhovedet kom på tavlen. I anden halvleg var det bare et spørgsmål om tid, før 3DMAX vandt.
Det andet map, Dust2, var en meget lignende affære, da 3DMAX igen satte sig på mappet ved at gå til pause foran med 9-3. Liquid skulle derfor levere et stort comeback, men overraskelsen udeblev, selvom ElIGE og kompagni gjorde det spændende.
3DMAX er som bekendt videre til det andet stadie, der bliver skudt i gang på fredag. Liquid kan se den resterende del af turneringen fra sidelinjen.
Stillingen i ESL Pro League Season 23 Stage 1:
3-0 - Videre
-
FUT -
Legacy
3-1 - Videre
-
Astralis -
Monte -
paiN
3-2 - Videre
-
HEROIC -
G2 -
3DMAX
2-3 - Ude
-
PARIVISION -
NIP -
Liquid
1-3 - Ude
-
M80 -
Gaimin Gladiators -
Passion UA
0-3 - Ude
-
NRG -
SemperFi
Holdene i Stage 2
Fra VRS:
-
FURIA -
MOUZ -
Spirit -
The MongolZ -
NAVI -
Aurora -
FaZe -
B8
Fra stadie 1:
-
Astralis -
FUT -
Monte -
Legacy -
paiN -
HEROIC -
G2 -
3DMAX
























