
100 Thieves overlever første bid ved DraculaN
Onsdag blev slutspillet sat i gang ved DraculaN Season 5. Her kom device, sirah, gla1ve og resten af 100 Thieves-holdet skidt fra start.
Danskerholdet fik klø af ENCE i deres første kamp, som de tabte med 6-13 og 8-13, og dermed blev de degraderet til lowerbracket, hvor rumænske aimclub ventede i første runde.
Hvor 100 Thieves havde store problemer mod ENCE, gik det langt bedre - nærmest legende let - mod hjemmebaneholdet, som kun fik ni runder i alt på to maps.
Opgørets første map var Ancient, som aimclub havde valgt. Her gik svenske poiii og portugisiske Ag1l forrest for tyveknægtene, da de vandt stensikkert med cifrene 13-4.
På 100 Thieves' eget map, Inferno, var det igen poiii og Ag1l, der gik forrest, da de denne gang kørte en sikker 13-5-sejr i land.
Dermed er aimclub ude af LAN-turneringen, mens 100 Thieves er klar til anden runde i lowerbracket, hvor de møder Eternal Fire eller MANA fra Kosovo klokken 15:00.
Polske Betclic, argentinske BESTIA og rumænske HYPERSPIRIT overlevede også første runde i lowerbracket og er klar til anden runde, som skydes i gang torsdag eftermiddag.
Inden de fire kampe i anden runde af lowerbracket går i gang, spilles først upperbracket-kvartfinalerne, som starter klokken 12:00. Udover Eternal Fire mod MANA gælder det også HEROIC mod ASTRAL, CYBERSHOCK mod ENCE og Nexus mod FlyQuest.































