Jame og PARIVISION kan vise deres værd i finalen ved PGL Cluj-Napoca, hvor Vitality venter.

Vitality jagter endnu et trofæ – PARIVISION vil bevise sig selv

Så er det blevet supersøndag, hvor dagens store højdepunkt er PGL Cluj-Napoca-finalen. Her står årets to første store LAN-mestre over for hinanden.

PARIVISION møder Vitality i finalen og får dermed muligheden for at bevise deres værd.

Søndag bliver de sidste priser og placeringer fordelt, når der både skal findes en tredjeplads, og den store finale foran de rumænske tilskuere i BT Arena afvikles senere på dagen.

Finaledagen starter allerede kl. 13:00, hvor MOUZ møder The MongolZ i kampen om tredjepladsen. Selve finalen står til at begynde kl. 17:00.

Her skal vinderne af BLAST Bounty 2026 S1 og IEM Kraków 2026 tørne sammen i en direkte duel. PARIVISION viste tidligt i sæsonen med sejren på Malta, at de er et hold, der er værd at holde øje med. De har nu igen sikret sig en plads i en finale og ligner et af topholdene.

Vitality i endnu en finale? Mindre overraskende. De ligner et hold, der har fundet formen fra den første halvdel af deres vanvidssæson i 2025, hvor de vandt alt, hvad de kom i nærheden af.

Spændende bliver det, om apEX har læst lektien mod Jame, som uden tvivl har givet sine unge holdkammerater en grundig gennemgang af Vitalitys spillestil inden finalen.

Holdene har endnu ikke stået over for hinanden, og derfor bliver det første gang, vi ser opgøret mellem apEX’ stil og Jame på deres nuværende hold.

Undervejs i Rumænien har PARIVISION haft en længere vej til finalen, hvor det har budt på to nederlag. Først til MOUZ i deres åbningskamp samt et nederlag til FURIA, inden de til sidst spillede sig videre til slutspillet i en tæt kamp mod FUT.

Tætte kampe er noget, som Vitality næsten ikke praktiserer under PGL-turneringen. Verdens bedste hold har ganske vist afgivet to maps undervejs, men de har aldrig lignet et hold i alvorlige problemer.

Finalen spilles i BO5-format.

PARIVISION
0 - 3
Vitality
Alle maps
PARIVISION K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dzhami 'Jame' Ali 49 - 41 +8 63.3 69.6% 0.97
Ivan 'zweih' Gogin 37 - 48 -11 65.9 78.3% 0.92
Andrey 'BELCHONOKK' Yasinskiy 44 - 48 -4 62.8 62.3% 0.86
Vladislav 'xiELO' Lysov 42 - 49 -7 65.2 69.6% 0.80
Emil 'nota' Moskvitin 31 - 50 -19 61.7 60.9% 0.72
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Shahar 'flameZ' Shushan 54 - 44 +10 83.4 73.9% 1.48
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 48 - 39 +9 68.5 75.4% 1.22
Robin 'ropz' Kool 49 - 38 +11 76.7 81.2% 1.19
Dan 'apEX' Madesclaire 36 - 45 -9 75.2 72.5% 1.07
Storbritannien William 'mezii' Merriman 49 - 40 +9 68.3 72.5% 1.04

Vetoen

Inden spillerne rykker ind på serveren, skal kaptajnernes første duel allerede udspilles, når vetoen begynder.

I og med at det er en BO5-finale, er spændingen lidt mindre i forhold til, hvilket map der bliver udeladt. PARIVISION har bannet Nuke i alle deres kampe i Rumænien, mens Vitality næsten hver gang har bannet Ancient. I kampen mod Aurora valgte apEX og co. at banne Anubis, da tyrkerne er uhyggeligt stærke på mappet.

Det bliver højst sandsynligt Nuke og Ancient, der får lov at sidde over i finalen.

Derfor bliver rækkefølgen mere interessant i forhold til de fem maps, der bliver valgt. En ting, holdene har tilfælles, er, at begge har Dust2 som deres førstevalg.

Herefter bliver det mere spændende.

Spiller for spiller

ZywOo har, ligesom han var det til IEM Kraków, været den bedste spiller og snitter en rating på 1,43 efter 12 maps. Omvendt er PARIVISION-spillerne længere nede på listen over individualister. Her fører zweih an med en rating på 1,07 efter 20 maps.

Det tegner et billede af et russisk hold, der kæmper som en enhed, mens Vitality kan læne sig op ad verdens bedste spiller, hvis problemerne opstår.

Derudover ligner det en sikker MVP-titel i ZywOos hænder – uanset udfaldet af finalen.

PARIVISION

  • zweih - 1,07

  • Jame - 1,04

  • xiELO - 0,98

  • BELCHONOKK - 0.95

  • nota - 0,94

Vitality

  • ZywOo - 1,43

  • flameZ - 1,27

  • ropz - 1,07

  • mezii - 1,02

  • apEX - 0,98

Følg med her:

Både bronzekampen og finalen kan følges direkte på streamen herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.