
Jame skyder MOUZ ud
De forsvarende mestre i MOUZ forlader turneringen efter et 0-2-nederlag til Jame og sit unge mandskab.
Semifinalerne skulle afvikles lørdag aften i Rumænien, hvor fire hold kæmpede om to pladser i finalen. I den første semifinale mødte PARIVISION MOUZ.
Kampen startede på Dust2, og det var ingen overraskelse, at russerne var stærke på mappet. Det fik de også vist mod MOUZ, hvor især Jame var i hopla med 24 kills og en ADR på over 100 efter de vandt 13-11.
På andet map var det igen PARIVISION, der kom bedst fra start. Denne gang bragte de sig foran 9-2 kort inden sideskiftet. Det ændrede sig dog, da MOUZ vandt den sidste runde og gik over på CT-siden, hvor de overtog føringen fra russerne. Det varede dog kort, for James mandskab tog de resterende runder og lukkede mappet 13-10.
Dermed er Jame og co. klar til deres anden finale i 2026, mens MOUZ endnu en gang må se sig slået i slutspillet.
I finalen venter enten Vitality eller The MongolZ, som i skrivende stund er i gang med deres semifinale.



























