
Astralis sender karrigan hjem
Astralis er ikke færdige ved PGL Cluj-Napoca.
Tirsdag middag har HooXis tropper nemlig besejret karrigan i 1-2-kampen i Rumænien, hvorfor FaZe er elimineret i turneringen, mens Astralis er én sejr fra slutspillet.
Duellen mellem de to mandskaber blev indledt på Astralis' map, Ancient, hvor det danske mandskab også meget sikkert bragte sig foran med 8-4 ved pausen.
Lige efter sideskiftet fortsatte Astralis sine flotte takter ved at vinde pistolrunden, som i sidste ende banede vejen mod en meget sikker 13-5-sejr.
For at holde liv i både opgøret og turneringen skulle karrigans mandskab derfor svare stærkt igen på Mirage. Men atter engang var Astralis tændte fra start med endnu en 8-4-føring.
Anden halvleg mindede meget om Ancient, da Astralis igen vandt pistolrunden, men denne gang kæmpede FaZe sig lidt tilbage, før sejren blev sikret af danskerne.
Sejren betyder, at Astralis spiller sig op på 2-2 og skal derfor i aktion igen på onsdag i en afgørende kamp om at nå slutspillet. FaZe kan derimod tage tidligt hjem fra Rumænien.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Cluj-Napoca 2026:
3-0 - Videre
-
Vitality -
Falcons
3-1 - Videre
2-1
-
PARIVISION -
NAVI -
FUT -
The MongolZ -
MOUZ -
FURIA
2-2
-
Astralis
1-2
-
Aurora -
B8 -
HEROIC -
G2
1-3 - Ude
-
FaZe
0-3 - Ude
-
3DMAX -
paiN






























