
Monte vinder Copenhagen Showdown
Vinderen i København er fundet.
Lørdag har Monte nemlig vundet en tæt finale med 2-1 over illwill.
Monte-mandskabet kom ellers bragende fra start ved at komme foran med hele 10-2 i første halvleg på Dust2. Herefter vågnede illwill op, men det var for sent og Monte vandt 13-9.
Nuke var en meget lignende historie, da Monte tog en stor 9-3-føring på CT-siden. Denne gang fuldendte illwill dog comebacket ved at vinde hele ti ud af 11 runder efter pausen.
Finalen skulle derfor afgøres på Mirage, hvor holdene for første gang var meget lige i første halvleg med 7-5 til illwill. I anden halvleg var Monte dog en tand bedre og vandt dermed mappet 13-11.
Med sejren sikrer Monte sig en masse dyrebare VRS-point og hele 47.000 kroner, mens illwill må nøjes med at rejse hjem med 15.000 kroner.
Plads- og præmiefordeling ved Copenhagen Gaming Week Showdown 2026:
-
1.
Monte - 47.000 kroner -
2.
illwill - 15.000 kroner -
3.-4.
KOLESIE -
3.-4.
ECSTATIC -
5.-6.
ENCE -
5.-6.
MASONIC -
7.-8.
Tricked -
7.-8.
Sashi


















