
Fremadstormende mandskab overrasker mod Aurora
Den anden af de to åbningskampe ved PGL Cluj-Napoca 2026, som stod mellem Aurora og FUT, er netop overstået.
Tyrkiske Aurora var svage forhåndsfavoritter, men det kunne de slet ikke leve op til - andet end på et enkelt map. Det unge og fremadstormende FUT-mandskab viste sig at være for stærkt for XANTARES og holdkammeraterne.
Kampen blev sat i gang på Mirage, som FUT havde valgt til lejligheden. Her endte det med en magtdemonstration fra de unge gutter, som vandt mappet i overbevisende stil med 13-6.
Derefter skulle der spilles Anubis, som var Auroras valg. Her kunne og burde FUT have lukket kampen, da de undervejs var foran 10-4 og senere 12-7. Trods fem matchpoint til FUT kom Aurora dog tilbage og vandt 16-13 efter overtid.
Dermed skulle der et tredje og sidste map til, før kampen var afgjort. Overpass lagde bane til det tredje og afgørende slag. Her endte det med endnu en 13-6-sejr til FUT, som lukkede kampen i sikker stil.
Med sejren slutter det unge mandskab sig til NAVI i toppen af tabellen med en samlet 1-0-score, mens Aurora starter i samme 0-1-lag som Astralis.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Cluj-Napoca 2026:
1-0
-
NAVI -
FUT
0-0
-
MOUZ -
PARIVISION -
FaZe -
HEROIC -
Vitality -
G2 -
Falcons -
3DMAX -
FURIA -
B8 -
The MongolZ -
paiN
0-1
-
Astralis -
Aurora
























