TMB og ECSTATIC skyder Copenhagen Showdown 2026 i gang.

Optakt: Nu er der atter LAN på dansk grund

Vi ser frem mod dag et ved Copenhagen Showdown 2026, som starter torsdag, hvor tre af de fire danske deltagerhold skal i aktion.

Ventetiden er ovre. Torsdag åbner dørene til Copenhagen Gaming Week 2026, hvor der for første gang siden 2024 igen er en Counter-Strike-turnering på programmet.

Hvor turneringen i 2024 mere eller mindre blot var en showmatch-turnering, som Astralis vandt foran NIP, er dette års turnering dog langt mere storslået med endnu mere på spil i form af både præmiepenge og VRS-point.

CS-turneringen ved Copenhagen Gaming Week 2026 er blevet døbt Copenhagen Showdown 2026 og starter samme dag, som dørene åbnes - altså torsdag.

I alt otte hold har fundet vej til Bella Centret i København, heriblandt de fire danske mandskaber ECSTATIC, Tricked, Sashi og MASONIC. Tre af de danske hold er endda havnet i samme gruppe.

De otte hold er delt op i to grupper med fire hold i hver, hvor de to bedste fra hver gruppe går videre til slutspillet. ECSTATIC, Sashi og MASONIC er alle havnet i gruppe A, mens Tricked er landet i gruppe B sammen med tre udenlandske hold.

På åbningsdagen torsdag spilles kun gruppe A. Fra klokken 10:30 spilles de to indledende kampe i gruppen, inden der fra klokken 12:00 spilles om førstepladsen og elimineringskamp. Til sidst spilles der om andenpladsen fra klokken 15:00.

Her er torsdagens indledende kampe i gruppe A ved Copenhagen Showdown 2026, som begge er BO1:

ECSTATIC
6 - 13
MASONIC
Alle maps
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 17 - 16 +1 98.8 78.9% 1.06
Danmark Christian 'Buzz' Andersen 9 - 13 -4 67.9 73.7% 0.99
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 14 - 12 +2 64.5 84.2% 0.96
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 11 - 12 -1 50.9 68.4% 0.94
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 11 - 13 -2 73.2 84.2% 0.83
MASONIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Laurits 'Noruyp' Norup Sørensen 19 - 10 +9 88.2 78.9% 1.76
Danmark Niklas 'Botman' Vestergaard 18 - 12 +6 97.6 73.7% 1.52
Danmark Kristian 'kralle' Jensen 16 - 15 +1 84.4 68.4% 1.44
Danmark Tobias 'Avou' Winberg 9 - 14 -5 57.0 73.7% 0.83
Danmark Jonas 'Bukhavez' Vestergaard 4 - 13 -9 41.0 57.9% 0.62
Sashi
4 - 13
KOLESIE
Alle maps
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 11 - 15 -4 82.9 70.6% 1.16
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 10 - 14 -4 71.8 76.5% 0.99
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 10 - 13 -3 48.6 58.8% 0.80
Danmark Lukas 'Beccie' Bauder Balcells 6 - 16 -10 64.2 52.9% 0.69
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 6 - 14 -8 41.5 52.9% 0.53
KOLESIE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Maciej 'b1elany' Biliński 16 - 8 +8 95.0 100.0% 1.72
Konrad 'Qlocuu' Klocek 16 - 7 +9 81.5 94.1% 1.46
Alan 'flayy' Krupa 12 - 9 +3 74.4 64.7% 1.17
Kamil 'Sobol' Sobolewski 14 - 11 +3 78.9 82.4% 1.11
Paweł 'innocent' Mocek 14 - 9 +5 97.4 70.6% 1.08

Mens torsdag står i gruppe A's tegn, er fredag dedikeret til gruppe B, hvor Tricked er i gruppe med Monte, illwill og ENCE. Tricked møder Monte i deres første kamp fredag formiddag.

Både Trickeds modstander i den indledende runde, Monte, og illwill, har foretaget ændringer forud for turneringen. Monte har hentet en permanent afløser for ryu, mens illwill har erstattet fostar med dycha.

Faktaboks

Her er kampprogrammet ved Copenhagen Showdown 2026:

Gruppe A - torsdag d. 12. februar:

  • 10:30 - Danmark ECSTATIC vs. Danmark MASONIC

  • 10:30 - Danmark Sashi vs. KOLESIE

  • 12:00 - Gruppefinale

  • 12:00 - Elimineringskamp

  • 15:00 - Decider (kamp om 2. pladsen)

Gruppe B - fredag d. 13. februar:

  • 10:30 - Monte vs. Danmark Tricked

  • 10:30 - ENCE vs. illwill

  • 12:00 - Gruppefinale

  • 12:00 - Elimineringskamp

  • 15:00 - Decider (kamp om 2. pladsen)

Slutspillet - lørdag d. 14. februar:

  • 10:30 - Semifinale #1

  • 10:30 - Semifinale #2

  • 14:00 - Finale

Følg med her:

Udvalgte kampe fra turneringen kan følges direkte på streamen herunder, mens Sashi sender deres egne kampe her.

#1(Med 0 svar)
12. februar 2026 kl. 10:05
mamas
Kæmpe fornøjelse med LAN i DK
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.