buster - her iklædt en Cloud9-trøje - er færdig hos ALLINNERS.

Slut med busters verden: Tidligere VP-stjerne forlader kasakhisk hold

Det kasakhiske hold ALLINNERS er nu nede på kun fire spillere, efter at have annonceret busters afgang.

Counter-Strike-scenen i Kasakhstan blomstrer langsomt, men støt. Flere nye kasakhiske hold er dukket op inden for det seneste år, og et af dem er ALLINNERS.

ALLINNERS har langsomt kæmpet sig op til nummer 130 på Valves verdensrangliste, siden holdet for alvor vendte tilbage i sensommeren sidste år. En af hjørnestenene på holdet har været den tidligere Virtus.pro- og Cloud9-spiller, buster, men han er nu fortid hos ALLINNERS.

For nylig annoncerede ALLINNERS nemlig på Telegram, at de har sagt farvel til 26-årige buster, som nåede at være en del af holdet i fire måneder.

busters afgang kommer kort tid efter, at holdet i løbet af de seneste dage deltog ved LAN-turneringen MySkill Pro League Series 1 i Almaty i hjemlandet, hvor de endte på en tredjeplads efter BetBoom og HOTU.

Med busters afgang er ALLINNERS nu nede på kun fire aktive spillere på holdkortet. En af dem er lejesvenden ICY, som er udlejet fra russiske Virtus.pro til holdet i hjemlandet.

ALLINNERS består nu af:

  • noni

  • kumao

  • kade0

  • ICY (På lån)
    --

  • demente (Bænket)

I begyndelsen af året deltog ALLINNERS også ved LAN-turneringen META Cup Season 3, som ligesom MySkill Pro League Series 1 blev afviklet i Almaty, Kasakhstan.

ALLINNERS endte på en fjerdeplads ved META Cup Season 3 efter de russiske hold BetBoom og HOTU samt DEPO fra Usbekistan.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.