
Fritstillet BC.Game-spiller skifter til Sangal
I begyndelsen af oktober sidste år indledte s1mples hold, BC.Game, en større udrensning, da de først bænkede den 25-årige tysker pr1metapz.
Efter bænkningen af pr1metapz hentede BC.Game electroNic ind som afløser, og i de efterfølgende måneder blev også nexa, CacaNito og aNdu bænket. Først i begyndelsen af i år blev de tre sidstnævnte erstattet, da BC.Game hentede en kerne på tre spillere fra portugisiske eSAW.
Den 28-årige serber nexa var den eneste af de bænkede spillere, som relativt hurtigt blev fritstillet. CacaNito blev først løst fra kontrakten den 20. januar, og i søndags var det så pr1metapz' tur til at forlade bænken, da han havde sidste dag hos BC.Game. Det annoncerede organisationen i et opslag på X.
Tyskeren skulle dog ikke gå ledig længe efter bruddet med BC.Game. Allerede mandag eftermiddag - den 2. februar - offentliggjorde Sangal på X, at de har hentet pr1metapz ind som ny mand på holdet.
Også hos Sangal har der været stor udskiftning på det seneste. Sidste sommer hentede organisationen et rent russisk hold, men i begyndelsen af i år stod det klart, at de ikke ville fortsætte med r3salt og Norwi.
Norwi blev bænket den 4. januar, mens r3salt på årets sidste dag i 2025 blev sendt retur til 9 Pandas, hvor han havde været udlejet fra. I stedet hentede Sangal de to tyrkiske Sangal Academy-spillere R4DYX og h0kz ind, men sidstnævnte blev allerede bænket efter blot fire uger. Det er ham, pr1metapz nu erstatter i Sangals startfemmer.
Sangal består af:
-
danistzz -
clax -
Patsi -
R4DYX -
pr1metapz -
Jumpy (Coach)
-- -
Norwi (Bænket) -
h0kz (Bænket)
Sangal deltager i denne periode i de to onlineturneringer A1 Gaming League Season 11 og NODWIN Clutch Series 4, hvor pr1metapz får sine første kampe for holdet.
























