PR fra GamerLegion fik ikke et ben til jorden mod Aurora ved IEM Kraków 2026.

GamerLegion-stjerne falder fuldstændig igennem

Tausons holdkammerat PR spillede sit værste map i karrieren.

GamerLegion starter dårligt ud i Polen.

Tauson og kompagni har nemlig tabt med 0-2 i åbningskampen mod Aurora ved IEM Krakóws indledende stadie, hvor de otte bedste hold går videre til hovedturneringen.

Opgøret blev skudt i gang på GamerLegions map, Nuke, hvor Aurora-mandskabet hentede otte runder på CT-siden, hvor især PR havde problemer med bare tre kills.

GamerLegion vandt pistolrunden efter sideskiftet og skabte samtidig håb for et comeback, men gnisten blev hurtigt slukket, da Aurora vandt de næste fem runder og dermed mappet.

Over hele mappet fik PR en rating på 0.41 med en score på 4-16, hvilket er den tjekkiske stjernes sjettedårligste map i karrieren.

Han og GamerLegion skulle derfor forsøge at rejse sig på Dust2, og det startede fornuftigt ud, da stillingen var 5-5, men herefter tog Aurora over og kom foran med 10-5.

PR fik aldrig gang i spillet, da han leverede en endnu dårligere præstation på Dust2 med en rating på 0.24 med 4 kills og 17 døde, hvilket er hans dårligste i karrieren.

Derfor gik der ikke længe, før Aurora fik lukket mappet og samtidig har spillet sig en kamp tættere på turneringens hovedturnering, mens GamerLegion nu skal vinde to kampe i streg uden at tabe for at gå videre.

Aurora
2 - 0
GamerLegion
Alle maps
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Özgür 'woxic' Eker 40 - 20 +20 91.0 73.7% 1.57
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 32 - 23 +9 99.1 81.6% 1.53
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 31 - 23 +8 79.5 86.8% 1.40
Caner 'soulfly' Kesici 25 - 24 +1 71.0 81.6% 1.23
Engin 'MAJ3R' Küpeli 18 - 24 -6 58.8 71.1% 0.80
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Milan 'hypex' Polowiec 31 - 27 +4 78.3 73.7% 1.27
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 25 - 30 -5 77.7 63.2% 1.08
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 27 - 28 -1 72.3 68.4% 0.96
Janusz 'Snax' Pogorzelski 22 - 29 -7 60.7 55.3% 0.79
Oldřich 'PR' Nový 8 - 33 -25 48.8 55.3% 0.31
#1(Med 1 svar)
28. januar 2026 kl. 12:51
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det tog måske lidt hårdere på ham end forventet, at han ikke blev købt af et bedre hold..
#2(Med 0 svar)
28. januar 2026 kl. 13:46
Kristja
Han spiller dårligt så prisen på ham falder, det er ganske smart 🤓
#3(Med 0 svar)
28. januar 2026 kl. 14:01
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
En af de dårligste performances jeg har set før fra en af de bedste på et hold? Self en support/igl ender der i ny og næ.. wow!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.