MaiL09 fra Alliance har spillet godt ved United21 Esplay Challenge Season 1.

Svensk stortalent sikrer bronze foran australiere

Alliances tredjeplads sikrer dem 6.300 kroner.

Dagens første kamp ved United21 Esplay Challenge Season 1 endte med svensk succes, da MaiL09 og resten af Alliance vandt bronzekampen mod SemperFi.

Australierne startede opgøret på deres map, Inferno, hvor de i første halvleg med fem T-runder skabte et godt grundlag for en spændende affære.

Men det skete aldrig, da svenskerne efter pausen tog kontrol over kampen uden problemer og fik vundet mappet med cifrene 13-7.

Alliance havde derfor en oplagt mulighed for at lukke og slukke på Nuke, men det australske mandskab gav ikke op uden videre, da holdene var helt lige ved sideskiftet.

Runderne fortsatte med at bølge frem og tilbage mellem de to mandskaber, indtil at Alliance i den 24. og sidste runde fik slået det sidste søm i kisten.

Sejren betyder, at Alliance sikrer sig en tredjeplads i Norrköping, hvilket udløser en belønning på 6.300 kroner. Senere søndag spilles finalen mellem HAVU og BIG.

Alliance
2 - 0
SemperFi
Alle maps
Alliance K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Liam 'MaiL09' Tügel 37 - 22 +15 90.8 77.3% 1.41
Sverige Markus 'upE' Johansson 34 - 24 +10 72.9 75.0% 1.27
Sverige Arvid 'avid' Åberg 31 - 29 +2 92.3 72.7% 1.27
Sverige Sean 'eraa' Knutsson 27 - 22 +5 65.7 77.3% 0.99
Sverige Simon 'twist' Eliasson 27 - 28 -1 65.0 72.7% 0.96
SemperFi K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Kristers 'keen' Dārznieks 27 - 27 +0 72.9 72.7% 1.03
Australien Jared 'hazr' O'Bree 26 - 32 -6 68.9 54.5% 0.96
Australien James 'SaVage' Savage 24 - 32 -8 62.8 65.9% 0.92
Mārtiņš 'shadiy' Gūtmanis 28 - 31 -3 71.8 61.4% 0.87
New Zealand Christian 'ADDICT' Pendleton 20 - 35 -15 55.9 56.8% 0.72
#1(Med 0 svar)
25. januar 2026 kl. 16:57
AwF
Han bliver stor.

Havde jeg en stor pose penge at skyde i CS havde jeg sgu kigget på at samle en brandvarm og tændt BlameF op, samt Mail09 og nogle andre nordiske talenter. 😎
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.