
Efter 100 Thieves-salg: Alliance lejer stortalent
Alliance har fundet erstatningen for poiii, der for lidt mere end to uger siden blev solgt til ingen ringere end 100 Thieves, hvor han spiller sammen med device og sirah.
Den svenske organisation har nemlig sat kløerne i det svenske stortalent MaiL09, der siden starten af året har været placeret på bænken i Metizport.
Den bare 16-årige rifler er blevet hentet på en lejeaftale, der gælder sæsonen, hvilket i Counter-Strike-regi plejer at være frem til sommerpausen.
Svenskeren har allerede fået spået en stor fremtid, da han i løbet af HLTVs top 20-liste blev nævnt hele seks gange som bold prediction af blandt andre stjerner som NiKo og ropz.
Han får sin debut på holdet fredag aften, når Alliance støder sammen med danskerne fra STATE ved United21 Esplay Challenge Season 1, der afvikles i Norrköping.
Alliance er nu:
-
twist -
eraa -
upE -
avid -
MaiL09 (På lån fra Metizport) -
Hawk (Coach)






















