HLTV fangede zonic efter nederlaget i kvartfinalen til Spirit

zonic: "Når tingene bliver hektiske, så går vi væk fra de ting, vi normalt er gode til"

Den danske træner sætter ord på Falcons' problemer i Budapest efter en exit i kvartfinalen.

Efter nederlaget til Spirit i kvartfinalen fangede HLTV zonic til et taberinterview.

Kvartfinale-exitet er en skuffende afslutning på sæsonen for Falcons, som kun løftede ét trofæ i 2025 - nemlig PGL Bukarest, og det var før tilføjelserne af m0NESY⁠ og ⁠kyousuke⁠.

En af de største kritikpunkter mod Falcons er, at de ikke vinder nok trofæer. Noget som zonic også adresserede:

Selvfølgelig har vi brug for flere trofæer, selvfølgelig skal vi gøre det bedre. Men hvis vi kan bringe os i en position, hvor det kun er disse tre eller fire procent, der mangler for at vi måske kan gå hele vejen... Jeg tror, det er det, vi har vist, i hvert fald fra Hongkong.

Falcons har slået Spirit flere gange i løbet af året, men i kvartfinalen trak Spirit det længste strå. zonic peger på, at holdet glemte sine aftaler, når kampen blev hektisk:

 Jeg tror, at flere ting gik galt. Vi fokuserede meget på taktikken i denne sæson og på at have gode aftaler, fokusere på afstand, fokusere på trades, utility, alt dette. Og det virker som om, at når tingene bliver lidt hårde eller hektiske, måske er det nerver eller hvad det nu er, så går vi væk fra de ting, vi normalt er gode til.

Han fremhævede også, at kommunikationen har haltet, og kaldte sæsonen en genopbygningsfase.

Udover kun at snakke om Falcons og deres problemer, så roste den danske træner også Spirit og i særdeleshed zweih:

Især han (zweih red.) var rigtig god. Han havde nogle gode runder. Der var nogle af disse vigtige runder, hvor han bare fik for mange multi-kills til, at vi måske havde en chance for at komme tilbage og få en stærkere T-side. Hatten af for dem. De havde en stærk plan, og spillerne ramte deres skud.

TeSeS slutter turneringen med en rating på 0,86. Hvordan ser du på hans nuværende individuelle situation? Diskuterer I dette i holdet? Hvad gør I for at sikre, at han kan komme tilbage i topform?

Med de spillere, vi har, er TeSeS en meget vigtig brik. Han er god til at støtte, ofre sig for holdet og sikre, at alle føler sig godt tilpas. Han har været en vigtig del af vores succes i denne sæson. Én turnering kan ikke ændre på det.

Læs eller se hele interviewet HER.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.