
MongolZ brager G2 og ind i slutspillet
Kort før majoren lavede The MongolZ, som var major-finalist i Austin, en kæmpe overraskelse ved at bænke holdets stjernespiller Senzu og hente veteranen controlez.
Til trods for den store ændring har det mongolske mandskab netop sikret en plads i slutspillet efter en imponerende 2-0-sejr over G2 i dagens sidste 2-1-kamp.
MongolZ var flyvende fra starten af opgøret. På det første map, Ancient, leverede bLitz' tropper en stor T-side med ni runder og banede vejen mod en sikker sejr.
Det endte også med at blive en sikker sejr på det grønne map, da mzinho og kompagni skulle bruge bare fem runder af anden halvleg, før den blev lukket.
G2 var derfor nødt til at svare igen med en sejr på Dust2. Holdene var meget indbyrdes i første halvleg, men atter engang viste MongoLZ, hvor meget bedre de var.
Fra 7-5 til 13-6 løb MongolZ med mappet og dermed sejren.
Med sejren er fem af holdene i slutspillet nu fundet. MongolZ slutter sig til Spirit, FURIA, Vitality og MOUZ, mens G2 på søndag har et sidste forsøg på at gå videre.
3-0 - Videre
-
Spirit -
FURIA
3-1 - Videre
-
Vitality -
MOUZ -
The MongolZ
2-2
-
NAVI -
B8 -
Falcons -
G2 -
Passion UA -
FaZe
1-3 - Ude
-
paiN -
Imperial -
3DMAX
0-3 - Ude
-
PARIVISION -
Liquid





























