PGL har blandt andet afviklet majoren i København tilbage i 2024.

Brøler? Reddit-bruger afslører den anden major i 2026

Den anden major bliver ifølge lækket afviklet i Singapore af PGL.

Valve har i samarbejde med ESL allerede afsløret, at den første major i 2026 kommer til at blive afviklet til sommer i Köln under det prestigefyldte IEM Cologne-navn.

Spiludvikleren har dog stadig til gode at løfte sløret for, hvor og hvem der står for årets anden major, som finder sted i slutningen af november og starten af december.

Men det har en bruger på Reddit muligvis allerede opdaget.

Brugeren xKawo har nemlig gravet igennem PGLs hjemmeside, hvor han fandt en artikel sat til at blive udgivet den 8. december, som omtaler en major i Singapore.

Inde på siden var der sågar også et billede medfulgt annonceringen, hvor det med store og fede bogstaver fremgår tydeligt, at holdene skal en tur til Sydøstasien.

PGL afviklede senest majoren i Shanghai i samarbejde med Perfect World. Før det stod arrangøren for den første major på dansk jord i 2024.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.