Lanxess Arena bliver spillestedet for den første major i 2026.

IEM Cologne bliver den første major i 2026

Turneringen løber af stablen fra den 2. til 21. juni i 2026.

Til november og december bliver den anden major i år afviklet, når 32 hold kæmper om titlen ved StarLadders major i Budapest, der er arrangørens første siden majoren i Berlin i 2019.

Arrangøren får dog ikke genvalg, da det ikke er dem, der får æren af at afvikle den første major i 2026, da majoren efter et årti vender tilbage til IEM Cologne til juni næste år.

Det har ESL afsløret i en pressemeddelelse.

Den prestigefyldte turnering kommer til at løbe af stablen fra den 2. til 21. juni, hvor slutspillet vil blive afviklet i Lanxess Arena de sidste fire dage.

Da majoren som bekendt kommer til at have fire kampe i kvartfinalerne, bliver det med en ekstra spilledag i arenaen, end man har været vant til ved IEM Cologne de seneste år.

IEM Cologne har etableret sig som en hjørnesten i konkurrencepræget Counter-Strike, hvor hver udgave byder på de bedste hold, en uovertruffen energi og det bedste publikum, udtaler Marc Winther i pressemeddelelsen og fortsætter:

At bringe majoren tilbage til Köln efter et årti er en fejring af alt, hvad IEM Cologne står for. Med en ekstra spilledag og flere måder at engagere sig med fansene på, ser vi frem til at gøre det uforglemmeligt for Counter-Strike-fællesskabet.

Holdene, der skal spille majoren, bliver inviteret på baggrund af den første opdatering til VRS-ranglisten til april i 2026, med fordelingen af regioner ikke annonceret. Majoren kommer til at have fire stadier ligesom de to majors før den.

Mere end 50.000 tilskuere

Ligesom ved den seneste major i Austin kommer IEM Cologne i 2026 til at have intet mindre end 8,05 mio. kroner i præmiepuljen. Foruden den store sum af penge tæller titlen også med i ESLs eget Grand Slam-ræs.

I pressemeddelelsen lyder det, at man forventer intet mindre end 50.000 fans fra over 70 forskellige lande til at være på pletten inde i arenaen i løbet af slutspillet.

IEM Cologne har de seneste år slet ikke haft problemer med at få udsolgt arenaen, og med majoren oveni bliver det nok heller ikke et problem til næste år.

Programmet for slutspillet:
Torsdag, den 18. juni - Kvartfinaler #1 & #2
Fredag, den 19. juni - Kvartfinaler #3 & #4
Lørdag, den 20. juni - Semifinaler #1 & #2
Søndag, den 21. juni - Finale

#1(Med 0 svar)
3. august 2025 kl. 20:43
larzN
Synes det er øv man ikke har de 2 store turneringer Katowice og Cologne også 2 majors udover.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.