ESL Pro League plejer at blive spillet i et studie.

24. udgave af ESL Pro League afvikles i Katowice

Til oktober bliver ESL Pro League afviklet i den polske by.

Om tre måneders tid bliver den 23. udgave af ESL Pro League afviklet, hvor turneringens to stadier afvikles online og kulminerer i et LAN-slutspil.

Arrangøren har i øjeblikket ikke løftet sløret for, hvor slutspillet kommer til at finde sted, men det har de til gengæld allerede styr på for den 24. sæson.

Ifølge ESL på X rykker turneringen nemlig til Katowice, hvorfor den kendte polske by altså bliver på kalenderen, selvom IEM-versionen i starten af året er ændret til Krakow.

Ved ESL Pro League Season 24 bliver deltagerlisten reduceret fra 24 til 16 hold. Her bliver der afviklet et swiss-gruppespil, hvor de otte bedste går videre til slutspillet.

Samtlige kampe i turneringen kommer til at blive afviklet som Bo3, kun med undtagelse af finalen, der bliver spiller som Bo5.

ESL Pro League Season 24 løber af stablen fra den 3. til 11. oktober i 2026. Fire hold kvalificerer sig gennem ECL-turneringer, mens resten inviteres ud fra VRS-ranglisten.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.