Det blev ikke til en turneringssejr for acoR og ECSTATIC i Bukarest.

ECSTATIC snubler i DraculaN-finale

FUT løfter sit første LAN-trofæ i organisationens historie efter sejr over ECSTATIC ved DraculaN 3 i Bukarest.

ECSTATIC skulle ikke følge i Sashis fodspor, der tidligere søndag aften vandt et LAN-trofæ.

I finalen stod FUT mellem danskerne og trofæet, og det europæiske mandskab leverede varen hele vejen fra lower-bracket, hvor de også slog danske Tricked ud af turneringen, og igen i finalen med en 2-0-sejr over ECSTATIC.

Finalen startede på Train, hvor danskerne kom skidt fra start og var bagud 1-11 efter første halvleg. Et nærmest umuligt comeback skulle til for blot at hive kampen i overtid – og det var præcis, hvad ECSTATIC gjorde. Desværre var det forgæves, da FUT tog sejren 16-14 i overtiden.

Kampen blev afgjort på Dust 2, hvor mandskaberne stod helt lige med 6-6 ved halvlegen, men FUT fik hurtigt momentum på sin CT-side og tog sejren 13-8. Derudover stiger FUT en enkelt plads på VRS-ranglisten op til #22, mens ECSTATIC ryger en plads ned til #37.

Efter turneringens konklusion er FUT steget hele 19 pladser op af VRS-ranglisten til #22, mens ECSTATIC er steget 12 pladser op til #36. Danske WOPA røg flest pladser op med hele 92 og er nu rangeret som #155.

Plads- og præmiefordeling ved DraculaN 3:

  • 1. FUT - 36.000 kroner

  • 2. Danmark ECSTATIC - 18.000 kroner

  • 3. Passion UA - 10.850 kroner

  • 4. ENCE - 7.200 kroner

  • 5-6. Danmark Tricked

  • 5-6. Nexus

  • 7-8. Inner Circle

  • 7-8. illwill

  • 9-12. GenOne

  • 9-12. Friendly Campers

  • 9-12. AM

  • 9-12. Acend

  • 13-16. Betclic (Withdrawal)

  • 13-16. BASEMENT BOYS

  • 13-16. Danmark WOPA

  • 13-16. UNiTY

  • 17-20. ASTRAL

  • 17-20. MINLATE

  • 17-20. Haemus

  • 17-20. G2 Ares

  • 21-24. Lazer Cats

  • 21-24. INFINITE

  • 21-24. Strael Bora

  • 21-24. Phantom (Withdrawal)

ECSTATIC
0 - 2
FUT
Alle maps
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Frederik 'acoR' Gyldstrand 42 - 35 +7 91.3 70.6% 1.23
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 34 - 34 +0 65.6 72.5% 1.07
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 30 - 37 -7 59.6 62.7% 0.88
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 27 - 38 -11 68.4 68.6% 0.83
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 22 - 39 -17 51.5 60.8% 0.73
FUT K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Laurențiu 'lauNX' Țârlea 46 - 34 +12 94.4 66.7% 1.38
Nikita 'cmtry' Samolotov 41 - 29 +12 74.8 72.5% 1.23
Aulon 'Krabeni' Fazlija 36 - 33 +3 81.8 72.5% 1.13
Dmytro 'dem0n' Myroshnychenko 35 - 33 +2 68.9 68.6% 0.95
Džiugas 'dziugss' Steponavičius 25 - 28 -3 54.0 76.5% 0.95
#1(Med 0 svar)
23. november 2025 kl. 21:04
Hunt
Godt comeback på train, men at de ikke har en bedre T side er jo håbløst og især når de er et dansk hold, fordi der venter en dust2 bagefter som igen danske hold kan finde ud af, ikke engang tæt på.

Håber virkelig enten dust2 eller mirage ryger ud snart, det ville give et kæmpe boost til samtlige danske hold.
#2(Med 0 svar)
23. november 2025 kl. 21:10
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Ærgerligt de ikke lige kunne gå hele vejen og hive den hjem, ikke mindst efter det flotte comeback på Train. Når det så er sagt, så spiller de trods alt en rigtig flot turnering. Det samme kan man sige om FUT, der tog den hele vejen gennem lowerbracket. Respekt for det!

Det skal i øvrigt ikke lyde som en undskyldning, fordi ECSTATIC taber, men nu bør DraculaN simpelthen indføre BO5-finaler. Det kan ikke passe, at Sashi spiller BO5-finale i Portugal, i en turnering som ikke en gang var double-elimination, og så kan DraculaN ikke levere det samme (og DraculaN er endda netop double-elimination-bracket).
De starter først klokken 16:00, men kunne starte lang tid før, eller sørge for consolidation-finalen var om lørdagen. Og så køre en BO5-finale, med map advantage til det hold, som kommer fra upperbracket. Giver ingen mening med double-elimination-bracket, hvis der ingen fordel er upperbracket-vinderen. Ellers må de ændre formatet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.